Hylke afholder ’Åben by’

Hylke Multihus er vort, når der 10. september kl. 15.30 – 17.00 afholdes der ”Åben by” med mulighed for at opleve Hylke bag facaderne. Hylke Multihus, Skole og Børnehave slår dørene op for besøgende med bl.a. rundvisninger og info om børnenes gode opstart med børnehave og skolegang til og med 2. kl. Hvis man er på udkig efter et hus i Hylke, så holder ejendomsmæglerene også åbent hus i byen denne dag, så der er alle gode grunde til at lægge vejen forbi Hylke fredag eftermiddag.
»I Multihuset vil alle brugergrupperne være til stede for at vise, hvad vores store fælleshus kan byde på,« fortæller næstformand i Multihuset Tina W. Sønderskov.
Der er bl.a. biblioteket – der kan vise, hvordan man bliver superbruger på udlån. Træningscenteret – viser maskinerne frem – her er der døgnåbent med en nøglebrik. Livsnyderne – er klubben der tager på dagsture og arrangerer foredrag. Ungdomsklubben, fra 4.-6. kl. vil være til stede i caféen. De kreative - tager gerne en snak om mulighederne for at bruge lokalerne, hvor der må komme malerklatter på gulvet og Gymnastikforeningen fremviser Indoor cycling, mens gymnastiksalen vil være åben med en redskabsbane for børnene.
Der vil være mulighed for rundvisninger kl. 15.30, 15.55 og 16.15 i både Multihuset og på Hylke skole/børnehave. Skoleinspektør Karsten Bo Refsgaard vil være til stede og fortælle om skolen samt om selve skoleforløbet fra Hylke til Virring skole.
cns