Kunst som helbreder
Risskov-baserede læge og billedkunstner Lærke Egefjord holder foredrag om kreativitetens sundhedsfremmende effekter på Risskov Bibliotek.

Med en baggrund som læge, forfatter og billedkunstner og med erfaring inden for hjerneforskning er kulturens og kreativitetens sundhedsmæssige aspekter, et område Lærke Egefjord udforsker og udfordrer i sin daglige praksis.
Sideløbende arbejder hun som professionel billedkunstner med seperatudstillinger hos blandt andre Danske Bank, DSB, Codan & Aarhus Universitetshospital. Hun er forfatter til bogen ”Glemt”, som er udgivet på Forlaget Liva, der handler om tab af liv og genvindelsen af sig selv i forbindelse med Alzheimers sygdom.
Senest har hun udviklet og undervist på forløbet ”Kreativitet & mindfulness for pårørende til demensramte” i samarbejde med Alzheimerforeningen og støttet af Sundhedsstyrelsen.
Nu står hun bag foredraget ”Styrk dit helbred med kunst og kreativitet” på Risskov bibliotek. Foredraget giver et indblik i, hvordan kunst og kreativitet kan dæmpe symptomer på eksempelvis stress, angst og depression. Kunst og kreative aktiviteter kan ligefrem forebygge udviklingen af demens. Samtidig bliver der dykket dybere ned i , hvorfor vi ofte anser kreativiteten som noget, der er forbeholdt de få, og hvordan vi selv skaber de optimale rammer for at opleve følelsen af flow og livsglæde, som en kreativ stund kan give dig.
Foredraget suppleres med små guidede, kreative øvelser, så alle kan gå hjem med både viden og konkrete redskaber til at leve et aktivt, kreativt liv. For alle er kreative. Men nogle gange er det en kunst at finde vejen dertil.
Foredraget finder sted lørdag 11. september kl. 10.30-13.30 på Risskov Bibliotek og afholdes i den helt nye foredragssal.
sø