Anne-Marie blev dronning af Grækenland som 18-årig: Måtte flygte fra landet få år senere

Danskfødte eksdronning Anne-Marie blev Grækenlands dronning i 1964. Tre år senere måtte hun forlade landet efter et kup. Hun fylder 75 år mandag den 30. august.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Hun blev dronning af Grækenland, før hun overhovedet var fyldt 20 år. Danskfødte eksdronning Anne-Marie - der er dronning Margrethes lillesøster - har levet en tilværelse med flere markante ændringer.

Mandag den 30. august fylder hun 75 år.

Eksdronningen kan se tilbage på et år, hvor hun kom fysisk tættere på sine nærmeste. For Anne-Marie har i løbet af året haft mulighed for igen at se sin store familie.

Coronapandemien satte tidligere en stopper for hendes muligheder for at besøge sine børn, der bor langt væk fra hende.

Anne-Marie er bosat sammen sin mand, ekskong Konstantin, i Porto Heli på Peloponnes i Grækenland.

På samme tid er hendes fem børn spredt ud over Europa og USA.

Derfor var det en glæde for Anne-Marie, at hun i december kunne tage til det schweiziske skisportssted St. Moritz for at deltage i sin yngste søns, prins Philippos, bryllup med forretningskvinden 34-årige Nina Flohr.

Lidt over et halvt år senere fortsatte hun sine familierejser og tog til Danmark.

Her besøgte eksdronningen sine to storesøstre, den seks år ældre dronning Magrethe og prinsesse Benedikte, der er to år ældre end eksdronningen, på Gråsten Slot.

På slottet i Sønderjylland har de tre søstre tilbragt mange sommerferier sammen.

Den kongelige trio var under opholdet på en sejltur op og ned langs kysten ad Sønderborg Bugt med kongeskibet ”Dannebrog” i anledning af sankthansaften.

Anne-Marie Dagmar Ingrid blev født som den yngste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid.

Eksdronningen var blot 13 år, da hun traf sin kommende mand. Dengang mødte hun den seks år ældre daværende græske kronprins, Konstantin, på Fredensborg Slot.

Året efter tog han turen igen til Danmark for at besøge hende.

- Han havde vist set mit konfirmationsbillede og ville gerne mødes med mig, så han fandt på en eller anden undskyldning - noget med sejlsport - for at komme herop, sagde hun i et interview med magasinet Alt for damerne i 2016.

I 1963 friede han til den danske prinsesse. De måtte dog vente med at gå til alters, til prinsesse Anne-Marie var fyldt 18 år.

Året efter fyldte prinsessen 18 år, og parret giftede sig i september 1964 ved en ceremoni i den græske hovedstad, Athen.

I mellemtiden var hendes forlovede blevet konge. Derfor blev hun dronning af Grækenland i forbindelse med brylluppet.

Den følgende sommer blev parret forældre til datteren Alexia.

Siden blev familien udvidet med sønnerne Pavlos og Nikolaos, siden datteren Theodora og til sidst endnu en søn, Philippos.

De to ældste kom til verden i Grækenland, mens landet endnu var et monarki.

Uro ulmede, og familien forlod landet efter et militærkup i december 1967. I 1974 - efter en folkeafstemning - blev det græske monarki afskaffet, og Grækenland blev en republik.

Efter militærkuppet levede eksdronning Anne-Marie og ekskong Konstantin i mange år i eksil i England.

Men i 2004 fik eks-regentparret igen lov til at bosætte sig i Grækenland, og i 2013 flyttede parret endegyldigt tilbage.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.