Pladebørs: 40 meter med brugte plader i Hammel

Vinylens Venner i Favrskov afholder brugtpladebørs i InSide Hammel lørdag 4. september klokken 10 - 15 med salg af vinylplader og cd-plader.
Her finder man omkring 40 meter med vinyler i form af singler, maxisingler og lp’er samt cd’ere med pop, blues, rock og heavyrock.
Der er gratis adgang for besøgende, som kan få hjælp til at finde det, man søger. Cafeteriaet ovenpå er åbent, hvis man får lyst til en forfriskning.
Vinylens Venner forsøger at gøre det til en tradition at afholde pladebørs i Hammel den første lørdag i september.
jr