Pigekor og fællessang til kræmmermarked

Det nystiftede sangkraftcenter ’Skanderborg Synger’ afholder lørdag 4. september kl. 13.15-14 afholder sit første fællessangsarrangement. Det sker i lyskrydset foran Kulturtorvet. Ved arrangementet vil Skanderborg Pigekor synge for, og også give et par prøver på deres kunnen med et par sange fra den danske sangskat.
Der deles sangblade ud ved arrangementet og programmet er sange fra højskolesangbogen.
»Vi håber, at såvel børn som voksne vil kigge forbi og synge med på de dejlige sange,« siger Alice Vestergaard, der sammen med datteren, Freja Nørager, leder både pigekoret og fællessangen.
Arrangementet er støttet af Alsang puljen og afholdes i samarbejde med kulturskolen Skanderborg.
I tilfælde af dårligt vejr afholdes arrangementet i kulturhusets foyer.
gs