Kom med til Heino Hansens første comedy show
Heino Hansen er kendt af mange for hans optrædener i dansk underholdnings-tv. Nu er hans første one-man-show klar.

Du har med stor sandsynlighed set Heino Hansen på tv-skærmen, de sociale medier eller live – den herlige komiker er nemlig blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet Stormester og via sine mange vittige indslag på sociale medier.
Klassens nye klovn
Så nu står Heino foran sit store folkelige gennembrud, når han indtager landets scener med sit første klassiske standup show nogensinde: ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”. I showet vil Heino tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov.
Om showet siger Heino selv:
»Den dengang 14-årige Heino skrev en dansk stil – der lagde klassen ned af grin. Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino, blev til klassens sjoveste – fra dag til dag. Heino Hansen var skabt. Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved, blev altså mit første Comedy Show – og du får i dette show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne, og måske du får lov at høre min danske stil fra 1998.«
Det sker på Pavillionen 24. februar, men forsalget starter allerede 1. september.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
sø