Lions samlede 120 til ny morgentradition med sang
Sang og socialt samvær i Fællesskabets Hus i Ry.

Onsdag morgen startede Lions Club Ry morgensang i Fællesskabets Hus i Ry. Hensigten for Lions er at starte en ny tradition med sang og socialt samvær om morgenen en gang om måneden. Det var tydeligvis 120 ældre fra byen samt plejehjemmet, som var mødt frem. Der var stor sanglyst, hvor sangvalget var efterårets sange fra den nye højskolesangbog, valgt af højskoleforstander Ole Toftdahl fra Ry Højskole.
Der var mange kendte, og det gjorde gæsterne glade, at der kunne synes sange, som kunne genkendes fra ungdommen, og der var sange, som var nye og som der lige skulle øves lidt.
»Morgenens første sang var ’Den danske sang er en ung blond pige’ og den sidste var ’Marken er mejet og høet er høstet’. Det hele sluttede af efter 1 time med kaffe og rundstykker med hygge og meget snak, det var jo ’skolekammerater’, der mødtes,« fortæller Lions Club Ry i en pressemeddelelse.
gs