Veloplagte gademusikere boltrede sig i den grønne lund
Tre gange mini-koncert i Auning.

Hvad har Vestervænget 4, Moselunden 53 og Klibovænget 2 i Auning til fælles?
Svaret er, at de tre adresser forleden alle dannede ramme om tre små koncerter som led i årets udgave af Grenaa Gademusikerfestival, der i år var flyttet fra gadeplan og ud i private haver rundt omkring på Djursland.
Vi så det jo i avisen og tænkte, at nu trænger vi til at blive samlet igen. Og så blev vi tre enige om at søge puljen med en tro på, at det var lidt nemmere at komme igennem
I det utroligt flotte sommervejr var stemningen helt i top, da Lokalavisens udsendte gæstede et af de tre koncertsteder – haven hjemme hos Claus Lindgaard på Moselunden 53.
I nabolaget af de 30 feststemte koncertgængere sad bænket omkring haveborde og kunne ud over herlig musik nyde en lækker grillpølse i svøb, et glas køligt vin eller måske en enkelt øl eller to.
De to øvrige koncert-værter var Henning Millard, Vestervænget 4 og Wallin Feder, Klibovænget 2.
Grenaa Gademusikerfestival
De tre adresser ligger ikke særlig langt fra hinanden, og derfor havde initiativtageren Claus Lindgaard haft held med at strikke logistikken sammen, så det fælles koncert-udspil kunne blive godkendt på højere plan.
De tre musiknavne, der tog de tre adresser på skift, var valgt af arrangørerne af Grenaa Gademusikerfestival.
»Vi så det jo i avisen og tænkte, at nu trænger vi til at blive samlet igen. Og så blev vi tre enige om at søge puljen med en tro på, at det var lidt nemmere at komme igennem.«

Baby Did a Bad Thing
Og det lykkedes heldigvis - for alle publikummer i Moselunden 53 var begejstrede og nød musikken, hyggen og samværet i det grønne.
Duoen ’Baby Did a Bad Thing’ lukkede festen ned hjemme hos Claus Lindgaard.
»Vi er en duo i aften men normalt er vi fem i bandet,« fortæller Eline Engholm, der oprindelig er fra Thy men nu bosat i Aarhus.
Den unge musiker underviser til daglig i Kulturskolen i Norddjurs på deltid og spiller så musik i forskellige sammenhænge ved siden af, blandt andet jazzmusik.
Jonas Fjelsted fra Fyn er hendes musikalske makker,
»Jeg spiller bare musik til alt muligt. Både i det her projekt, i en teaterforestilling og synger også i kor.«
Duoen fortæller, at deres repertoire kan betegnes som nordisk-americana, som er en blanding af country-folk, roots-rock med den akustiske amerikanske singer-songwriter stil.
Og så skriver de naturligvis selv sangene og arrangerer dem i fællesskab de fem medlemmer af bandet.
»I aften har vi fået lov til at komme i byen alene uden opsyn,« kommer det med et stort og bredt smil fra Jonas Fjelsted, inden han sammen med Eline Engholm kaster sig ud i endnu et par af de hjemmegjorte sange.
De to øvrige navne, der spillede til de tre intime koncerter i Auning var ’Terese’ og ’Gabriele Carmel’.