Sort Nat i haveselskab
Nyd en oplyst have med ost, rødvin og musik i laden.

Hadsten Havekreds afholder fredag 10. september kl. 19.30 Sort Nat som afslutning på havesæsonen. Sort Nat markerer overgangen fra aktiviteterne i ’sommerhaven’ til de aktiviteter eller ændringer, man ønsker for haven i det kommende år.
I år afholdes Sort Nat på ejendommen Juulsdal, Rækkevej 16, Favrskov, 8370 Hadsten. Når tusmørket falder på, tændes lys og fakler i det meste af haven, og haven vil ændre karakter med særligt blik for de høje træer med lys i.
Man samles herefter i laden til ost og rødvin og aftenen slutter med sang og musik af Thorkild Petersen, Søften. Thorkild spiller danske og nordiske sange, giver gerne en god anekdote, og selvfølgelig er der fællessang, lover haveforeningen, der håber, at mange vil komme og nyde en aften med mulighed for behagelig stimulering af sanserne.
Tilmelding til Helle Freudendal senest 6. september på 40163164.
gs