Jacob Taarnhøj i Kulturhuset

Torsdag 9. september kl. 19 optræder Jacob Taarnhøj i Kulturhuset Skanderborg med onemanshowet Krøllehjern’.
Danske comedyfans skal finde strygejern og steamers frem. Den fynske standupkomiker Jacob Taarnhøj vil nemlig krølle danskernes hjerner, når han drager på turné med onemanshowet Krøllehjern’.
Publikum kan forberede sig på en indsigtsfuld, transcenderende og livsbekræftende rejse gennem store tidløse og presserende emner. Krøllehjern’ indeholder desuden praktiske og nemme-at-gå-til løsninger på Klimakrisen, Israel-Palæstinakonflikten og bølge/partikel-dualiteten.
Ordekvilibristen Jacob Taarnhøj har en helt særlig og surrealistisk fortællestil, der gør hans shows til en unik oplevelse. Danskerne fik for alvor øjnene op for Jacob Taarnhøj, da han i 2017 vandt Talentprisen ved ”Zulu Comedy Galla”.
Billetter til arrangementet koster 190 kroner og kan købes på Kulturhusets hjemmeside.
sas