Søndag aften æres Hornslet-gruppens indsats i modstandsbevægelsen og forsvaret for frihed og demokrati

Den 5. maj 1946 havde en stor folkemængde taget opstilling lige uden for kirkediget ved Løgtenvej. På denne årsdag for befrielsen skulle kunstneren Arild Rosenkrantz’ monument til ære for byens fem faldne frihedskæmpere indvies. Dagen foregik med optog og taler blandt andet ved familierne til de dræbte frihedskæmpere.

Som mange vil vide var Hornslet et af de steder i landet, hvor der først blev etableret en gruppe til at tage imod nedkastede våben. Gruppen gjorde et stort stykke arbejde, som desværre fik store menneskelige konsekvenser. Orla Andersen, Aksel Sørensen, Herold Svarre, Karl Algreen Møller og Mac Hofmann faldt alle for tyskernes kugler.

Orla Andersen blev henrettet i Ryvangen 26. juni 1944 - Hvidstengruppen tre dage senere.

Axel Sørensen og Herold Svarre blev henrettet 6. juli 1944.

Mac Hoffmann flygtede til Frederikshavn, hvor han under en razzia blev skudt af tyskerne 14. april 1944.

Karl Algreen Møller arbejdede som radiotelegrafist i Aalborg, hvor han under en »sending« blev overrasket af tyskerne og skudt.

I de kommende mange år efter indvielsen blev der hvert år afholdt en årlig mindehøjtidelighed ved monumentet.

Til ære for frihedskæmperne

I anledning af 75-året for befrielsen har lokale borgere - med lederen af Rosenholm Egnsarkiv, Niels Jørgen Rasmussen og historikeren Poul Smedegaard Andersen i spidsen – taget initiativ til etablering af en mindelund rundt om mindesmærket i Hornslet. Inspirationen kommer fra mindelunden i Hvidsten, som siden besættelsen har givet mulighed for at mindes de brave kronjyder en lille kilometer fra Hvidsten Kro.

»For et par år siden blev de første skitser nedfældet, hvorefter der blev taget kontakt til de relevante parter, hvorefter arbejdet med at skaffe sponsorer gik i gang, inden selve arbejdet kunne gå i gang,« fortæller Kim Lykke Jensen, der er med i den kreds af lokale som har arbejdet for at realisere mindelunden.

»Resultatet er blevet en beplantning af bøgebur omkring mindestenen, som med tiden kommer til at skabe en rum-følelse omkring det store monument. Der er desuden blevet opsat to mahognibænke i den nye mindelund, som giver mulighed for en stille reflektion. Der er også blevet opsat en informationstavle med historien omkring Hornslet-gruppen, samt blomsterkummer – og anden forskønnelse.«

Det er en række lokale sponsorer, som har gjort projektet muligt. Følgende har bidraget økonomisk: Lion Club: 5.000 kr., Rotary Club: 5.000 kr., Syddjurs Kommune: 7.000 kr. og Hornslet Borgerforening: 8.000 kr.

Indvielse af mindelunden

Det var tanken, at mindelunden skulle have været klar til indvielse på 75-årsdagen for befrielsen, men det satte Coronaen en stopper for. Nu kan man imidlertid mødes frit igen, hvorfor mindelunden endelig kan indvies.

Det foregår søndag 29. august fra kl. 18.30. Denne dato er ikke tilfældigt valgt.

29. august 1943 ophørte den danske regering, Rigsdagen og kongemagten at fungere, hvorefter den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand. Dagen kaldes ofte »bruddet med besættelsesmagten« og anses af nogle som ophøret for forhandlings- og samarbejdspolitikken.

Indvielsen kommer til at foregå ved den nyanlagte mindelund.

Arrangementet starter på præcis samme måde som i 1946 med oplæsningen af et digt skrevet af den daværende dommerfuldmægtig, Knud Kjærholm.

Herefter vil der blive nedlagt en krans ved mindesmærket, hvorpå Niels Jørgen Rasmussen fortælle om projektet. Efter en sang går turen gennem kirkegården, hvor der vil blive nedlagt blomster på de frihedskæmpergrave, der findes på Hornslet Kirkegård.

Turen går videre til sognegården. Her vil Kim Lykke Jensen, Lise Baastrup, Henrik Lüneborg-Nielsen og Poul Smedegaard Andersen fortælle anekdoter om frihedskampen i Hornslet og dens konsekvenser.

Førstnævnte har skrevet Hornsletgruppens historie i bogen »Hornsletgruppen.« udgivet i 2014.

»Jeg synes, det er en vigtig historie at fortælle. Bogen er blevet til ved hjælp af en masse relevant kildemateriale, der ikke tidligere har været tilgængeligt. Blandt andet har jeg på det engelske nationalarkiv fået fremskaffet samtlige rapporter over flyvningerne mellem England og Hornslet-gruppens modtagepladser med detaljerede oplysninger om tidspunkter, positioner, våbenlast, besætning og nedkastningernes forløb. Desuden har jeg mange direkte beskrivelser fra de direkte involverede i form af breve, manuskripter og båndoptagelser. Jeg har også fået stor hjælp fra frihedsmusset, rigsarkivet og vores lokale egnsarkiv. Det har været et utroligt spændende arbejde at fordybe sig i. Jeg er dybt betaget af heltenes fra Hornslets kæmpemæssige indsats, der i den grad fortjener at blive bragt frem i lyset,« udtalte Kim Lykke Jensen ved bogens udgivelse.