Årets knipledag i Allingåbro

Så er det tid til »Årets Knipledag«. Den finder sted på Allingåbro Hotel og arrangeres af Karelly Knipleservice, lørdag 28- august.
Dørene åbnes klokken 10 sharp, og der sluttes klokken 15.
Gunver Kold Jensen oplyser, at man kan komme med sit kniplebræt og blive en arbejdende del af den hyggelige dag.
Der udstilles også modeller fra Karelly Knipleservice.
Dagen igennem er der fri kaffe og te på kanden og mulighed for hyggeligt samvær.