Aarhus vært for international strygerfestival
Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus er igen vært ved festivalen New Music for Strings, hvor skandinaviske og amerikanske tilgange og traditioner møder hinanden.

Helt ny musik for strygere, udviklet i et tæt samarbejde mellem komponister og musikere – og på tværs af Atlanten. Detdet er hvad festivalen New Music for Strings går ud på.
Offentlige koncerter
Festivalen afholdes 13.-17. august i Aarhus og 18.-19. august i København. Aarhus er vært ved tre ud af i alt fem offentlige koncerter og ved to offentlige forelæsninger:
Koncerter 15. og 16. august i Kammermusiksalen i Musikhuset Aarhus kl. 19.30 samt d. 17. august i Vor Frue Kirke, Aarhus, kl. 17.
Forelæsninger 14. august kl. 16 på Godsbanen og d. 16. august kl. 16 i Kammermusiksalen.
Flere detaljer på musikkonservatoriets hjemmeside: New Music for Strings 2021 - Det Jyske Musikkonservatorium
En fagfestival
New Music for Strings henvender sig til talentfulde konservatorie- og universitetsstuderende og til eksterne fagprofessionelle. På festivalen arbejder de sammen på kryds og tværs. Festivalen skaber forbindelser mellem komponister og udøvende, mellem Skandinavien og USA og mellem topprofessionelle kunstnere og talentfulde unge. Hvad der kommer ud af disse forbindelser, kan publikum opleve ved koncerterne.
Det fulde program findes på festivalens hjemmeside: www.newmusicforstrings.org
Festivalen har på skift været afholdt i USA og Skandinavien, nu for tredje gang i Aarhus.
sø