Tarantino Twist Show på Rosenteatret
The Tarantino Twist Show inviterer indenfor i en støvet flække, med skarptskårne karakterer, bragende musik og et hav af pikante detaljer.

Det maskuline og dramatiske flettes sammen med det sensuelle og feminine, mens der performes live på scenen og ude blandt publikum hos Tarantino Twist show på Rosenteatret. De beskriver showet således:
»Surf musik, skuespil og burlesque mødes i en perfekt enhed, der sætter pulsen op og får sveden til at pible frem på panden.«
»Hvor kommer du ikke bare for at se et show, men for at mærke trommehinderne vibrere, hjertet hamre og tequilaen rive i halsen? Hvor er der lig i lasten, fare i blodet og ild i guitaren? Hvor er stemningen høj, moralen lav og de fremmede i baren dine nye bedste venner?« spørger de, og svarer selv:
»Hos Tarantino Twist Show! Vi er øreelskende livemusik, sved på panden og forførende performere. Vi giver dig scener, karakterer og bidende oneliners fra dine yndlingsfilm, som du aldrig har set dem før. Vi leverer en nærværende teaterkoncert i international klasse med store armbevægelser. Sådan har du med garanti aldrig fået den før, fra en gruppe af nogle af Europas vildeste sangere, dansere, musikere og skuespillere med mere end 100 års entertainment erfaring tilsammen.«

En hyldest
The Tarantino Twist Show er mest en hyldest til Quentin Tarantinos eksplosive filmunivers og ikke mindst hans mange udødelige soundtracks. Kender du ikke filmene på forhånd, så kender du helt sikkert den ikoniske musik:
Little greenbag, Stuck in the middle with you, Coconut, After Dark, Django, Who did that to you, Jungle boogie med mere.

The Tarantino Twist Show spiller på Rosenteatret, Teatertorvet, Aarhus C 12. og 13. august kl. 20.
sø