Skolelæreren, vikingen og missionspræsten satte gode spor
Indenfor få kilometer omkring Kolind støder turisten på et par mindesten og et tilgroet missionshus, der giver genklang af betydende personer i både den nære og den fjerne fortid. Her er inspiration til tre spændende stop på din sommertur.
Start din tur med at proviantere lækkert smørrebrød hos Kolind-slagteren, og sæt så kursen over Kolindbro til landsbyen Koed. Allerede ved ankomsten bliver du fint modtaget: Kirkepladsen holder mindet om Sønderjyllands Genforeningen i 1920 i hævd under et stolt lindetræ, der summer sommerligt af bier.
På de velholdte grave værnes om kulturarven og sognets fælles erindring om personer, som lagde liv og betydning hjemme i familien og lokalsamfundet. Årstal fortæller om liv, der blev lange og nogle alt for korte.
Indtryk gør mindestenen for skolelæreren Per Kolind, hvis relief pryder forsiden. Han trofaste virke som skolelærer i Koed gennem 47 år er mejslet ind. Dannebrogsmand, født 1848 og død 1932 - og en inskription, der hjertevarmt giver et glimt af hans elevers hengivenhed: ”Han talt sandt om smaat og stort, og jævnt om alt det høje”. Skolelæreren satte spor, og fik ”tak for trofast virke og vennesæl færd” - og gad vide, om ikke hans hustru Dorthea, som døde i 1944, har sin del af æren, for alt det der lykkedes.
Koed er vejkirke, åben hver dag 8-16, og sæt dig på bænken ved våbenhuset og nyd din frokost og den smukke middelalderkirke med vievandskarret, som engang blev fundet i en have i byen.
Smedens bror stod ud gennem sundet
På Kolind kirkegård tilbyder et stort lindetræ i det nord-østre hjørne et skyggefuldt og langt kig over Kolindsund, hvor der høstes på de flade marker. Forestil dig den fantastiske vandvej og rige fiskemuligheder den 20 km lange sø med udløb i Kattegat gav stenalderfolk, vikinger, fiskere og fragtskippere indtil tørlægningen i 1870’erne.
En stor runesten i kirkens våbenhus pirrer fantasien med sin indskrift om Tue, der omkring år 1000 havde udlængsel, og stod til søs: ”Toste, Asveds smed, rejste denne sten efter sin broder Tue, som fandt døden østpå”. Mon ikke savnet har været stort, og snakken har gået længe om, hvad der i grunden blev af smedens bror, som aldrig kom hjem?
Præsten prædikede, så sveden løb
I landsbyen Nødager hilser beboerne fra haverne, man føler sig velkommen. Stil dig ved det gamle missionshus fra 1881, hvor en frodig vækst af vild biodiversitet folder sig ud ved gavlen, der højt oppe hilser med sit store kors. Det er som byens lidt glemte vartegn over den kristelige vækkelse, der i slutningen af 1800-tallet gik over sognet med den energiske pastor Busch som inspirator. ”Jeg kommer med draget sværd”, skrev han, da han trådte til som sognepræst i 1888. En utrættelig Herrens stridsmand, berømmet for sin kraftige forkyndelse i kirken og missionshuset, der kaldte befolkningen til troen. ”Han talte så hjertegribende, så indtrængende og så kraftigt, at sveden løb ned ad kinderne, og stemmen undertiden gik over gevind”, lyder det i eftermælet.
Sognet var som forvandlet, da pastor Busch efter fem virksomme år drog videre, og i næsten 100 år efter hans indsats blev der sunget salmer og holdt søndagsskole i missionshuset.
Tak til Midtdjurs Lokalarkiv for inspiration og oplysninger. Og god tur.