Præsteklumme: Efterårets valg er også dit valg

Til efteråret er der valg til kommunalbestyrelse og regionsråd. Men til efteråret er der også valg til provstiudvalget.

Det fleste har hørt om menighedsrådene. Men i Folkekirken ligger der en stor kompetence i provstiudvalgene. Her ligger blandt andet fordelingen til menighedsrådene af kirkeskatten, som i Favrskov kommune (Favrskov provsti) er på omkring 70 millioner kr.

Provsten er nok ”borgmester”. Men provstiudvalget er ”kommunalbestyrelse”, der skal godkende menighedsrådenes driftsbudgetter og anlægsprojekter. Og det gør medlemmerne af provstiudvalget selvfølgeligt ud fra grundlæggende holdning til, hvordan man skal være kirke i 2020’erne.

I billedet på kommunen er de enkelte sogne – og menighedsråd – at sammenligne med f.eks. kommunens skoler (eller plejehjem). De enkelte sogne har selvfølgeligt selvstændige budgetter og vide beføjelser til at udføre deres opgaver, men driften sker for fællesskabets penge (kirkeskatten). Hvis den ene kirke skal have et nyt orgel, så skal en anden kirke i samme situation selvfølgeligt også.

Sognene og menighedsrådenes opgaver både som arbejdsgivere og administratorer er mangedoblet de sidste årtier. Der er 34 sogne i Favrskov kommune, hvoraf flere drives i fællesskab på flere områder (pastorater).

De fleste organisationer – herunder også menighedsråd - vil som udgangspunkt gerne selv klare de fleste opgaver. Det er også en god holdning, særligt når det handler om opgaver, som bedst løses lokalt.

Men der er også opgaver, som det ikke er hensigtsmæssigt at løse lokalt.

De gamles dages landsbyskoler, der bestod af en eller to skolestuer og blev drevet af en eller to skolelærere, kunne sagtens ligge tæt spredt ud over hele landet.

Men på det tidspunkt, hvor kravene til undervisningen steg (flere fag, flere skoledage og dækning af særlige behov) måtte man oprette centralskoler med flere faglokaler og flere lærere med forskellige kompetencer.

I folkekirken nedlægger vi ikke de gamle kirker i de små samfund, som man gjorde med landsbyskolerne. Det er der mange og gode grunde til.

Men Folkekirkens store udfordring er at samarbejde på tværs af sognene med alle de opgaver, som man hver især er for små til udføre på en organisatorisk og økonomisk hensigtsmæssig måde. Det glæder både inden for kirkegårdsdrift, vedligeholdelse af bygninger, personaleledelse samt ikke mindst: kirkelige aktiviteter, såsom gudstjenester, undervisning, musik og sang, diakoni, møder og kommunikation.

Den naturlige initiativtager og facilitator i denne udvikling er provstiudvalget.

Og det nuværende provstiudvalg har allerede taget og iværksat væsentlige initiativer som præstekadet-uddannelsen, klimarapport samt diverse udviklingspuljer.

Alle medlemmer af folkekirken kan stille op til provstiudvalget, hvis man har et menighedsrådsmedlem som stiller. Til gengæld er det kun de ca. 200 menighedsrådsmedlemmer i provstiet, der har stemmeret.

Derfor: Hvis du kender visionære, handlekraftige og robuste menighedsrådsmedlemmer, som du deler kirkesyn med, så opfordr dem til at stille op til valget til provstiudvalget.

Og under alle omstændigheder: Husk at spørge dit menighedsrådsmedlem om, hvem han eller hun stemmer på til valget.

Både menighedsråd og provstiudvalg er vigtige fora at give kirken en lokal og folkelig forankring, og en sikring mod, at præster løber med det hele. Ikke for Guds skyld. Men for os alles skyld.