Ærlig grandprix-stjerne afslører: Lider af psykisk sygdom

- Hvis man er mig, er der flere gaver, kreativitet og positive påfund, end der er forhindringer, siger skuespiller og Eurovision-stjerne, Jesper Groth, om sin bipolar lidelse.

Artiklens øverste billede
Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

DR har fulgt den dynamiske duo Fyr Og Flamme, som vandt det danske melodigrandprix og dermed repræsenterede de rød-hvide farver til Eurovision i Rotterdam i maj måned.

Over fire afsnit, som kan ses på DRTV, følger seerne Fyr Og Flamme i skikkelse af Jesper Groth og Laurits Emanuel og deres vej mod den verdensomspændende musikalske konkurrence.

Serien skildrer også, hvem Fyr Og Flamme er bag de kulørte lamper og giver et portræt af de to uadskillelige venner. Laurits Emanuel inviterer inden for i familiens hjem i Bramming, mens Jesper Groth viser rundt i sit kollektiv på Christiania.

Der åbner han også for, hvordan han lever med en bipolar sindslidelse.

En psykisk sygdom, som det offentliges sundhedsportal anslår rammer omkring en procent af befolkningen, men som langtfra alle får diagnosticeret.

- Det har givet en vis mavepine. Det er ikke, fordi jeg skal være ambassadør for noget som helst. Men jeg håber, at det ville kunne inspirere folk til at blive klogere på sig selv, siger Jesper Groth.

- Det er egentlig, fordi jeg ved, at der er enormt mange, der går og putter med det selv og drikker for meget alkohol i stedet for at søge hjælp, fortæller den 32-årige sanger og skuespiller.

Bipolar lidelse er i ganske korte træk en psykisk sygdom, hvor man i perioder har betydelige udsving i humør og aktivitetsniveau.

Nogle perioder kan være maniske, andre perioder kan være depressive.

Jesper Groth fik stillet diagnosen for halvandet år siden.

- Jeg tror, det kom over årene, når jeg ser tilbage på 20’erne. Men da jeg havde en kammerat, der tog sit eget liv, blev det forværret, fortæller han.

- Jeg var enormt meget ved siden af mig selv. Jeg så ikke min familie, og jeg så heller ikke rigtigt mine venner, selv om jeg bor sammen med dem. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvor jeg var.

Jesper Groth fik alligevel til sidst mobiliseret kræfterne til at række ud efter hjælp og lever i dag med diagnosen.

- Hvis man er mig, er der flere gaver, kreativitet og positive påfund, end der er forhindringer. Men det betyder også, at jeg er deprimeret en gang imellem, fortæller han.

- Hvis jeg ikke havde haft råd til at gå i den private sektor og tale med en psykiater og blive et velmedicineret menneske, så havde mit liv stadigvæk været helt anderledes kaotisk og fortvivlende, siger han og tilføjer:

- Jeg er nødt til at sige, at der er mennesker, der har det meget værre end mig, og at der er også nogle, der har det bedre. Så jeg ved ikke, hvor meget jeg kan sige om det, andet end at det er en bevidsthed, jeg har haft i halvandet år, og at jeg nu har det anderledes end dengang.

Diagnosen har ikke sat begrænsninger for kreativiteten, og det er også det, serien skal understrege.

Selv om det ikke blev til en finaleplads for Fyr og Flamme, håber duoen, at deres deltagelse inspirerer andre til at tage flere chancer, uddyber Jesper Groths musikalske makker, Laurits Emanuel, i en pressemeddelelse i kølvandet på nyheden om den nye serie.

- Da vi så indad efter hele oplevelsen, synes vi, at vi bidrog med noget ægte grandprixstemning til Eurovision. Det vigtigste for os var, at vi gik i krig som venner og vi har fundet ud af, at Fyr og Flamme sammen er meget slidstærke, lyder det fra Laurits Emanuel.

- Vi håber, det inspirerer andre til at tage skæve chancer og generelt gøre noget anderledes i musikbranchen eller livet.

”Fyr og Flamme rammer Europa” kan ses på DRTV.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.