Besøg de lokale museer - de trænger til det

I Aarhus har vi mange gode og spændende museer, og de vil gerne have besøg.

Artiklens øverste billede
På Naturhistorisk museum kan man fordybe sig i det mylder af dyreliv der er på jorden. Foto Naturhistorisk Museum

Efter en lang corona-nedlukning så trænger vores museer til besøg. For situationen er alvorlig for mange af dem. Den forventede genåbning blev slet ikke som ventet, og det skyldes især krav om fremvisning af coronapas ved besøg på museer. Det har ødelagt de spontane besøg, og nedgangen har været markant. Selv på et stort museum som Moesgaard Museum er besøgstallet faldet drastisk sammenlignet med 2020. Flere museer i Danmark melder om en nedgang i besøgstallet på mellem 50 til 90 procent.

Kender du alle museer i byen?

Det går jo ikke, så vi må vise vores støtte til de lokale museer. Vi skal stadig vise coronapas, men da mange nu er vaccinerede, så er det en nem sag, at gå på museum igen. Vejret er blevet lidt køligere, så det er perfekt til museumsbesøg.

Aarhus byder på et overflødighedshorn af museer.

De helt store kender vi allesammen: Aros, Moesgaard og Den Gamle By. Men der findes flere. Vi kigger nærmere på nogle af dem her.

Besættelsesmuseet fortæller den tunge historie om Aarhus under besættelsen. Foto Besættelsesmuseet

Besættelsesmuseet

Besættelsesmuseet fortæller, hvordan det var at leve i Aarhus under besættelsen. Museet er indrettet i Aarhus’ gamle rådhus og senere politistation, der fra efteråret 1944 og frem til befrielsen var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti, Gestapo. Man kommer ned til besættelsestiden via en trappe. Det var en meget anderledes dagligdag under besættelsen med knaphed, mørkelægning og rationering og på museet får man indblik i den frygt, der herskede hos aarhusianerne i fem år med propaganda, illegale blade, sabotage og nazistisk terror mod civilbefolkningen.

Besættelsesmuseet ligger ved Aarhus Domkirke i Mathilde Fibigers Have 2. Læs mere på besaettelsesmuseet.dk

Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum Aarhus er Danmarks næststørste af sin art med millioner af dyr i sine samlinger. Museet ligger i Universitetsparken i Aarhus. Museet har flere skiftende særudstillinger over mange temaer udover de tre mere permanente udstillinger med over 5.000 forskellige dyr fra hele kloden – mange af dem vises i naturtro omgivelser.

Museets formål er at fremme biologisk og naturvidenskabelig forskning og give offentligheden kendskab til videnskabens resultater på det naturhistoriske område. Og det sker på fremragende vis.

Naturhistorisk Museum ligger på Wilhelm Meyers Allé 10 i Aarhus C . Læs mere på naturhistoriskmuseum.dk

I Dansk Plakatmuseums udstillingsbygning i Den Gamle By, kan man købe genoptryk af plakater samt postkort, magneter og diverse plakatbøger. Foto: Tobias Nicolai

Plakatmuseet

I Aarhus har vi Danmarks eneste specialmuseum for plakatkunst. Plakatmuseet er en del af Den Gamle By, som i øvrigt rummer mange museer. Men Plakatmuseet er et af de mere populære - især når der sælges ud af samlingerne. Det samler mange mennesker.

Museet udstiller klassiske plakater, moderne plakater, danske plakater, udenlandske plakater, politiske plakater, kunstplakater og reklameplakater. Udstillingerne skifter flere gange om året og rummer mellem 400 og 500 plakater ad gangen.

Udstillingsbygningens ydre passer ind i Den Gamle Bys 1970’er bykvarter. Indvendigt er bygningen dog topmoderne og tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Så måske er du gået forbi Plakatmuseet uden at vide, hvad bygningen gemte på.

Plakatmuseet ligger i Den Gamle By, Viborgvej 2, Aarhus C. Læs mere på danskplakatmuseum.dk

På Kunsthal Aarhus i byens centrum kan man opleve moderne samtidskunst - så vel inde som ude. Foto: M. Jeppesen.

Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus er et moderne udstillingscenter for samtidskunst i hjertet af Aarhus. Udstillingsstedet bestiller nye værker, producerer og præsenterer kunst på internationalt niveau. Kunsthal Aarhus præsenterer et varieret udstillingsprogram indenfor samtidskunst, som eksempelvis installation, performance og video. Måske ikke et museum i traditionel forstand, men et interessant sted. Kunsthallen blev grundlagt i 1917 og er en af de ældste kunsthaller i Europa.

Kunsthal Aarhus ligger i J.M. Mørks Gade 13, Aarhus C. Der er fri entré til museet. Læs mere på kunsthalaarhus.dk

Spejdermuseet

I Højbjerg ligger et helt specielt museum. Spejdermuseet Århus er oprettet og driftes af de østjyske afdelinger af Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne i Danmark og Sct. Georgs Gilderne i Århus.

På museet beskrives spejderbevægelsens historie, og mange tidligere spejdere kan glæde sig over et kærligt gensyn, med spejder livet, som tog udendørslivet alvorlig, længe før det blev in og nu kaldes for outdoor.

Museet har store samlinger af spejdereffekter, udstillet og opdelt efter de respektive spejderkorps og Sct. Georgs Gilderne. Der skal være orden i sagerne.

Museet råder også over et omfattende bibliotek og arkiv med spejderlitteratur, spejderblade, dagbøger, fotos og meget andet.

Museets samlinger suppleres hele tiden og de modtager gerne effekter.

Spejdermuseet har åben hver lørdag fra 10 til 13, og besøg er gratis. Læs mere om spejdermuseet, der også har en genbrugsbutik, på spejdermuseetaarhus.dk

Spejdermuseet ligger på Søren Nymarksvej 19 i Højbjerg. Læs mere på spejdermuseetaarhus.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.