Trækstien: Tag på tur i pramdragernes fodspor langs Gudenåen

Engang var det pramdragere, der trampede på stien langs Gudenåen.

Artiklens øverste billede
Udsigt over Gudenåen. Foto: Vivi Søndergaard

En spadseretur på natursti, grus eller plankespang hen over vandet langs Gudenåen er en skøn oplevelse. Lige nu er naturen ekstra gavmild med frodig åbred, marker, siv og krat langs åen, fuglestemmer, insekter, lyden af brise og raslende siv. Et hej til nogle af de andre vandrere, man kommer forbi.

Det fine er også, at en tur på Trækstien er lige godt både frem og tilbage, fortæller naturvejleder i Favrskov Kommune Vibe Søndergaard.

»Normalt foretrækker jeg at gå i ring, når jeg går tur for ikke at skulle gå det samme stykke to gange. Men det kan man sagtens med Trækstien. Det er faktisk to helt forskellige oplevelser, selv om man går samme vej tilbage - det er altid fantastisk at gå så tæt på vandet,« siger hun.

Vibe Søndergaard fortæller, at man snart kan opleve den smukke kærmysse i blomst. På strækningen, der også er et panorama af udsigter, kan du desuden se Danmarks giftigste plante, gifttyde. En anden spændende plante er vandmynten, også kaldet tandpastaplante, der dufter af mentol, når man rører dens blade og stængel. Den er spiselig og kan for eksempel bruges til te og som krydderi.

Hvis man er heldig, kan man også se isfuglen eller rørhøgen, den smukke pragtvandnymfe eller den grønne kølleguldsmed. Gudenåen er hjemsted for mere end 80 plantearter, heraf 44 vandplantearter.

Artiklen fortsætter under billedet :

Blåbåndet pragtvandnymfe. Foto: Vibe Søndergaard.

Stager og fladbundede pramme

Gudenåen var i 1800-tallet den vigtigste transportvej af varer mellem Randers og Silkeborg. Transporten foregik med fladbundede pramme og var lastet med op til 25 tons gods, for eksempel papir og tørv. Fra Silkeborg mod Randers stagede man sig frem med strømmen, men modstrøms fra Randers mod Silkeborg blev prammene trukket med stærke tove af mænd og heste fra land. Deraf navnet Trækstien, også kaldet Pramdragerstien.

Brugen af pramme voksede kraftigt midt i 1800-tallet, og i 1850’erne blev Gudenåen besejlet af op mod 210 pramme. I slutningen af århundredet blev denne transportform overhalet af jernbanens udbredelse, men pramfarten fortsatte dog til 1920. I dag er det især turistsejlads med kanoer, der skaber trafik på åen.

Langs Trækstien lå pramdragerkroerne. Flere af dem eksisterer fortsat og tilbyder hvil og god mad.

Artiklen fortsætter under billedet:

Firplettet lidel, en af de ægte guldsmede. Foto: Vibe Søndergaard.

Forbedringer på vej

Vandstanden i Gudenåen kan hen over året variere helt op til to meter fra forår til vinter. Det betyder, at den specielt på fugtige tider af året desværre ikke altid er lige farbar.

Stien er renoveret flere steder, men der er stadig strækninger, der trænger. Det gælder blandt andet vest for Bamsebo, og i udpræget grad mellem Langaa og Ulstrup. Mellem Bamsebo Camping og Ulstrup er den fin.

Favrskov Kommunes Teknik og Miljøudvalg besluttede 5. maj af sætte gang i en forbedring af Trækstien på flere deletaper med forudgående forhandling med de private lodsejere.

Kærmysse. Foto: Vibe Søndergaard.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.