Troen er som et lyngfrø

Jeg har ferie. Der er sommer og sol, lange, dovne dage og duften af varm lyng i næsen.

Når man er vokset op med den jyske hede, er duften af lyng flettet sammen med mange dejlige sommerminder. Barndomssomre med is, hoppepuder og skrabede knæ, teenagesomre med shorts, cykler og ømt hjerte, ungdomssomre på opdagelse i den danske sommer. Nu oplever jeg voksensomre. Somre hvor jeg genopdager disse glæder gennem mine børn. Med duften af lyng i næsen samler vi familieoplevelser og minder, som vi kan varme os på i de kolde og grå hverdage, som vi ved kommer efter. Hver sommer er ny, men meget er alligevel det samme.

Lyngen er i fare for at forsvinde fra den jyske hede, den bliver truet af skovtræer og græsarter. Jeg håber den klarer sig, for lyng er en sej plante. Lyngfrø kan bevare spireevnen op til 100 år. Hvis man fjerner tørven helt ned til sandet, sker der noget, allerede efter et år blomstrer lyngen igen.

Det glæder mig, for duften af lyng bringer mig så mange glade sommerminder.

I bibelen sammenligner Jesus ofte troen med et frø, han taler om sennepsfrø som var mere udbredte på hans breddegrader. Jeg kender ikke så meget til sennepsfrø, men ofte har jeg tænkt at troen er som et lyngfrø. Et sejt og ukueligt lyngfrø, der kan trues af mangt og meget, men som bevarer sin spireevne.

Troens frø ligger i os. Vi vokser op i en troende kultur, de fleste danske bøn vokser op med kristendommen. Den findes i de historier vi har hørt i skolen eller fra et elsket familiemedlem. Den er i salmer eller bønner der har hængt ved igennem årene. Den kommer til os i form af film, serier, musik eller bøger vi har læst. Men hverdagen kan true troen. det kan være svært at tage sig tid til en at tænke over troen, når livet og hverdagen suser afsted. Længe kan troens frø ligge sovende og slumrende hen, dybt i os. Troen begraves under hverdagens mange gøremål og pligter, men skraber man det øverste lag væk sker der noget. Bliver vi rystet ud af vores hverdag af en livskrise, enten den kommer af kærlighed, af sorg eller tab, så vågner troens frø, så spirer det frem.

Jeg finder ofte stærke trosforestillinger hos mennesker, som ellers fortæller mig, at de aldrig har tænkt videre over tro og kristendom. Jeg finder en blomstrende tro grundlagt igennem barndom, teenageår og ungdom. En tro som måske har været slumrende og passiv, men som i livskriser folder sig ud og viser sig at kunne bære.

Danskernes tro er sej og ukuelig som lyngfrø. Grundlagt igennem barndom, teenageår og ungdom ligesom sommerminder og parat til at spire, udvikles og blomstre når den får plads.

Nyd sommeren og skab dejlige minder.