Med rebelske Onkel Reje i drømmeland

Igen i år spænder Cirkus Summarum teltdugen ud over Tangkrogen i Aarhus og inviterer børn og barnlige sjæle indenfor til et forrygende show med leg, dans og magi sammen med Onkel Reje, Motor Mille, Hr. Skæg og alle de andre finurlige karakterer fra DR Ramasjang.

En af børnenes favoritter er uden tvivl den heavy rock-spillende Onkel Reje med det viltre skæg og de store briller, som for 10 år siden første gang tonede frem på Ramasjangs sendeflade med “Onkel Reje og Børnenes Brevkasse”. Bag karakteren finder man den 51-årige skuespiller, musiker og tv-vært Mads Geertsen.

»For godt ti år siden blev jeg introduceret som den nye figur Onkel Reje på DR’s børnekanal Ramasjang. Og så for omkring seks år siden blev jeg inviteret med i den eksklusive Cirkus Summarum klub,« siger Mads Geertsen. Han er med på en telefon fra København, hvor han bor sammen med sin familie.

Springet fra tv-skærmen til cirkusmanegen var ikke stort for Mads Geertsen, der i mange år har været udøvende musiker.

»Som musiker var jeg vant til at stå foran et levende publikum, så at komme med i Cirkus Summarum var for mig ikke nær så stort et spring, som det var at begynde at lave fjernsyn... Den forløsning man får sammen med nogle andre, når man har øvet sig i måneder og omsider leverer et produkt på scenen, den får man ikke på fjernsyn. Når først man har leveret sit produkt, slukker lyset, og så sker der ikke mere. Der er ingen, der klapper. Det er der til gengæld, når vi laver Cirkus Summarum,« forklarer Mads Geertsen og tilføjer:

»Samtidig får jeg i Cirkus Summarum lov til at lege med nogle af mine andre kollegaer fra Ramasjang. Kollegaer, som jeg deler univers med i den forstand, at børn lænker os sammen, men som jeg normalvis ikke får lejlighed til at bruge så meget af min arbejdstid sammen med. Det er en rar oplevelse.«

Rebelsk frihedskæmper

Den rebelske figur Onkel Reje med det store fuldskæg og de karakteristiske briller blev til ved et tilfælde, fortæller Mads Geertesen.

»Jeg havde groet et skæg, havde opstøvet min morfars gamle sømandshat og en pose med briller, og så havde jeg fundet ud af, at jeg kunne tale med sådan en hæs, grødet stemme. Og så pludselig var karakteren der bare.«

Karakteren Onkel Reje beskriver Mads Geertsen som en frihedskæmper.

»Onkel Rejes fægten med arme og ben er en kamp for alt det, barndommen repræsenterer i forhold til at absorbere virkeligheden; det nysgerrige, det spørgende og det umiddelbare. Ofte betragter vi barndommen som noget, man skal forlade for at træde ind i de voksnes rækker. Men barndommen tager trods alt minimum ti år af et menneskes liv og bør, i mine øjne, have sin egen plads. Den plads kæmper Onkel Reje for. Ligesom han kæmper for barndommen i overført betydning: kan vi tage noget af det at være barn med os videre i livet? Kan vi som voksne blive bedre til at bruge det barnlige? Ikke sådan at forstå at man skal skabe sig. Men barndommens begejstring og nysgerrighed er vigtige elementer, vi bør skatte og tage med os,« forklarer Mads Geertsen.

Mens Onkel Reje har været populær hos børnene fra dag et, har voksne flere gange igennem tiden beskyldt karakteren for at være upolitisk korrekt og for at have et grimt sprog.

»Onkel Reje taler måske ikke altid lige pænt, men han bruger aldrig traditionelle bandeord. Det er noget, nogen på en eller anden vis har læst ind i figuren. Måske fordi Onkel Reje er rebelsk og på mange måder stikker ud fra normaliteterne. Meget af Onkel Rejes regeren og gøren handler netop om at skabe en forståelse for og en accept af, at nogle mennesker er anderledes. Programmerne med Onkel Reje på Ramasjang er ikke bare børnefjernsyn. Det er menneskefjernsyn. Vi prøver at lave noget, som taler ud over segmenterne, ud over den kedelige, kassede verden, mange af os lever i, og stiller spørgsmål til det, der gør, at vi ender i de her kasser,« forklarer Mads Geertsen.

Karakteren Onkel Reje, som nu har fulgt Mads Geertsen i ti år, minder på nogle punkter om ham selv. På andre punkter har Onkel Reje nogle karaktertræk, som Mads Geertsen ikke har, men som han godt kunne ønske sig.

»Onkel Rejes rebelskhed er nok det punkt, hvor vi minder mest om hinanden. Jeg er også lidt modsat af natur og får ofte lyst til at argumentere imod, hvis nogen siger, at noget skal være på en bestemt måde. Omvendt har Onkel Reje en masse mod, som jeg ikke bærer rundt på. Ligesom jeg heller ikke har den samme korkprop-mentalitet. Begge dele kunne jeg godt tænke mig at have,« siger Mads Geertsen.

Nye tider – nye værdier

Zapper man hen over sendefladen, er mange af de forskellige kanalers værter og figurer på børneprogrammerne unge. Mads Geertsen, der i år er rundet 51, føler dog stadig, han har masser at byde ind med.

»Selvfølgelig er det noget andet, når en på 50 år laver børnefjernsyn, end når en på 18 år gør det. Men jeg tænker, at der nok er nogle pointer, en substans og et udsyn, som jeg med den viden og erfaring, jeg har i min alder, kan tilføre Onkel Reje, og som børnene kan have glæde af. Onkel Reje ved af gode grunde det, jeg ved. Men også omvendt. Han lærer mig en masse ting tilbage,« siger Mads Geertsen. Der er stilhed nogle sekunder i den anden ende af røret.

Så genoptager han tråden:

»Da jeg var barn, syntes jeg, det var en kvalitet, at man fik lov til at møde voksne i børne-tv. Børn skal lære at forstå den voksendefinerede verden, de er i, og have mulighed for at spejle sig i det, de ser. Det ser jeg som en af mine fornemste opgaver som vært på børne-tv. Og så at forholde mig åbent og nysgerrigt til verden, så jeg bliver holdt til ilden og har føling med, hvad der rører sig blandt børn i dag.«

Onkel Reje bærer stadig fuldskæg og de markante briller. Præcis som for ti år siden. Men i de år, der er gået, har karakteren udviklet sig.

»Vi lader hele tiden Onkel Reje udvikle sig. Den Onkel Reje, som i sin tid startede med “Børnenes brevkasse” på DR, er blevet ældre og mere indsigtsfuld. Karakteren vokser ud af, at man er nysgerrig på figuren og på hans liv. Og ved at udfordre ham. For hvad nu hvis han ved noget om samfundet og om verden? Hvad nu hvis han læser avis og ved, at man skal betale skat - eller kan lade være med at betale skat? Nogle af de ting, Onkel Reje ved i dag, vidste han ikke i starten,« forklarer Mads Geertsen.

Mads Geertsen - og dermed Onkel Reje - forsøger hele tiden at følge med tiden. En tid som har ændret sig markant, siden den afholdte figur første gang indtog skærmen på Ramasjang.

»Onkel Reje har ændret sig over årene. Fordi tiden har ændret sig ja, men også fordi vores værdier har ændret sig. Og det er efter min mening ikke nødvendigvis til noget, der alt sammen er lige fedt. Vi er blevet mere bornerte, og der er ikke så højt til loftet som før i tiden i forhold til, hvad man kan og ikke kan. Krænkelsesparatheden har sine gode sider, men bestemt også sine dårlige. Rummeligheden er blevet mindre, og det er som om, vi holder mere øje med hinanden. Det, synes jeg, er trist,« siger Mads Geertsen med hørbar ærgrelse i stemmen.

Et festligt drømmeunivers

I årets forestilling har Cirkus Summarum fokus på drømme.

»I år har vi drømme som den overliggende tematik. Når Ramasjang-vennerne lægger sig til at sove om aftenen, drømmer de rare drømme. På nær Rosa som har onde drømme. Så af frygt for sine egne drømme bevæger hun sig ind i sine bedste venners drømme og får lavet en masse ravage. Det er måske lidt spoiler alert, men til sidst ender Rosa med at række hånden ud til sine venner og bede om hjælp. Så ud over at årets forestilling er en spændende rejse ind i drømmeuniverset, er det en lille historie om, at man skal turde at tale med andre om det, hvis noget er svært,« forklarer Mads Geertsen.

Han rømmer sig og indskyder så:

»Cirkus Summarum er, som ordet siger, cirkus og ikke teater. Det består af numre, og hvert nummer skal kunne tale for sig selv. I år har vi bare drysset et drømmeelement udover numrene.«

Grundet de gældende corona restriktioner må Cirkus Summarum i år nøjes med at spille for 1500 publikummer. Mod normalt 2500.

»Vi har lige skullet vænne os til at spille for 1000 færre publikummer, end vi plejer grundet corona restriktionerne. Vi har været vant til et helt pakket telt med 2500 mennesker, så vi mærker da, at der er færre blikke at møde og mindre applaus. Det kan man godt ærgre sig over. Særligt fordi der jo ikke er så mange chancer for at få den her type oplevelser, når man er barn. Næste år er man måske blevet for stor,« Mads Geertsen tøver kort. Så tilføjer han:

»Uanset hvad, venter der en helt igennem forrygende fest for børn, familier og barnlige sjæle.«