Aros-ansatte klagede over direktør Erlend Høyersten efter fejring af regnbuen

Der var ikke nogen reel forklaring fra Aros’ side, da det aarhusianske kunstmuseum for en uges tid siden meddelte, at direktør Erlend Høyersten fratrådte sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Det skete på baggrund af en undersøgelse af arbejdsmiljøet, hvor det blev konkluderet, at man på Aros »oplever udfordringer med ledelses- og organisationskulturen på ARoS, og at der desuden er forekommet krænkende handlinger«, men hvilken rolle den nu afgåede direktør har haft, har museet ikke villet fortælle.

En del af fortællingen kan have været en uhensigtsmæssig festkultur, men det vil bestyrelsesformand Carsten Fode, som lader til at være den eneste på museet, der må udtale sig, hverken be- eller afkræfte.

Han bekræfter dog, at bestyrelsen i slutningen af maj modtog en klage fra flere Aros-ansatte, som kritiserede Erlend Høyerstens opførsel i forbindelse med en fejring af regnbuens ti års jubilæum.

»Skammeligt« og »barnligt«

Lokalavisen Aarhus er kommet i besiddelse af klagen.

»Vi er flere medarbejdere, som undrer os meget over vores direktørs opførsel på ARoS. I fredags blev der fejret 10 års jubilæum for regnbuen. Vores direktør er som næsten altid at finde til festivitas på museet. Også denne gang, og sammen med kæresten og det samme slæng, som han næsten altid har med. Der ryger en del drinks indenbords, og da de vælger at forlade tagterrassen, og når i garderoben på niveau 4, er direktøren så fuld, at han sætter sig i en kørestol og triller rundt i den i garderoben. Spilder sin drink, så der må tilkaldes personale, for at gøre rent efter ham,« skrev medarbejderne og fortsætter:

»Vi synes, at det er skammeligt, barnligt og mangel på respekt overfor både medarbejdere samt gæster, som kan stå og kigge på et kendt ansigt i byen, nemlig direktørens. Med sådan en opførsel. Hvad han og diverse venner gør hjemme privat og ude i byen, er os fuldstændig ligegyldigt. Men på vores arbejdsplads, hvor alle vi andre pisker rundt og yder god service, altid med et smil, så er det under lavmålet med sådan en opførsel. Vi håber på, at bestyrelsen tager affære.«

Indgik i undersøgelse

Bestyrelsesformand Carsten Fode fortæller, at bestyrelsen modtog brevet, efter konsulentfirmaet Crecea havde igangsat undersøgelsen. Han kan ikke fortælle, om brevet var en del af årsagen til, at Erlend Høyersten fratrådte sin stilling.

»Jeg kender godt brevet, men jeg har ingen bemærkninger til det. Jeg kommenterer aldrig konkrete personsager, og Erlend Høyersten har jo opsagt sin stilling. Derfor hverken må eller kan jeg kommentere en konkret personklage. Det er helt centralt for en bestyrelse, der modtager en anonym klage, at vi ikke udtaler os om, hvad den indeholder, eller hvad vi har gjort,« siger Carsten Fode.

Brevet kommer jo, efter undersøgelsen er iværksat på baggrund af en klage i april. Hvad gør bestyrelsen sig af tanker om det?

»At vi har en undersøgelse i gang på det tidspunkt, og at det kommer til at indgå som en del af undersøgelsen. Vi kunne ikke foretage os yderligere.«

Har bestyrelsen været opmærksom på festligt gemyt i ledelsen på Aros, før klagen i maj kommer?

»Nej, vi har ikke fået nogen indikationer, der har givet os anledning til at foretage os noget. Vi har ageret ud fra vores medarbejderundersøgelser, og de har været gode. Festlige gemytter på museet har vi forhåbentlig, men der er aldrig givet bestyrelsen nogen grund til at sætte noget i værk forud for klagen i april,« siger bestyrelsesformanden, som ikke vil fortælle, hvad indholdet i april-klagen er.

Flere klager

Ifølge Lokalavisen Aarhus’ oplysninger har der været flere klager, og det bekræfter Carsten Fode.

Tilbage i 2016 blev bestyrelsen meddelt anonymt, at nogle medarbejdere ville sende en klage til Arbejdstilsynet. Ifølge Fode blev der dog aldrig indgivet en konkret klage. Men bestyrelsen kontrollerede medarbejderundersøgelsen og foreholdt Erlend Høyersten klagen, men han afviste, og derefter skete der ikke mere i den sag.

I december 2020 fik bestyrelsen en »fortrolig henvendelse«, som medførte, at der blev oprettet en whistleblower-ordning. Hverken indholdet i 2016- eller 2020-klagerne vil Carsten Fode afsløre, og han kan heller ikke sige, om de vedrørte Erlend Høyersten.

Aros får jo rigtig mange offentlige støttekroner hvert eneste år. Går bestyrelsen ind for åbenhed og transparens i den her sag?

»Ja, det gør vi. Men inden for de grænser, vi må. Jeg må ikke fortælle om personforhold. Jeg har lovet fuld anonymitet, da vi inviterede medarbejderne til en undersøgelse hos psykologerne. Ellers kan vi ikke få de oplysninger, vi skal bruge. Det løfte har jeg tænkt mig at overholde. Så der er fuld transparens, men med en balance mellem forpligtelserne overfor medarbejderne og et trygt arbejdsmiljø. Jeg får ikke et trygt arbejdsmiljø, hvis jeg svigter et løfte om anonymitet.«

Men kan offentligheden så ikke få en anonymiseret udgave af Crecea-undersøgelsen at se?

»Nej. Jeg må ikke. Der var ikke noget lettere for mig end at sende den til alle medierne og sige, at så har I det hele, og nu kan I bare skrive. Men det må jeg ikke. Vi taler om undersøgelser med en tredjedel fastansatte på et museum med 110 fastansatte. Det er så få personer, at man vil kunne identificere dem, og det må vi ikke.«

Sagen er lukket

Carsten Fode fortæller, at sagen anses for lukket med Crecea-undersøgelsen.

Så I vil ikke prøve at afdække et eventuelt yderligere omfang af krænkende handlinger?

»Jeg mener, at undersøgelsen har givet os det fulde overblik.«

Hvordan kan du sige det, når en blot en tredjedel af de fastansatte har deltaget i den, og I også har 100 løstansatte?

»Psykologerne siger, at et dækkende billede af situationen kræver et vist antal interviewede, og når de har det, så er der ifølge dem opnået ’datamæthed’. Og så kan der tegnes et troværdigt billede. Ellers skulle vi have inviteret alle 110 medarbejdere til at deltage. Men vi gjorde det, at vi skrev også, at alle med noget på hjerte var velkomne til at deltage. Jeg håber, hvis nogen har haft noget vigtigt på hjerte, at de har fortalt det til psykologerne, og jeg har ikke grund til at tro andet i forhold til, hvad jeg er blevet fortalt.«

Kunstner-krænkelser

Ifølge DR har Danske Billedkunstneres Fagforening og Billedkunstnernes Forbund undersøgt sexisme og krænkelser i billedkunst-miljøet, og den viser, at der også her er markante problemer.

Nogle af beretningerne fra kunstnerne går på krænkelser i uddannelsesmiljøet, men også i samarbejdet mellem kunstnere og magtfulde museer.

Carsten Fode, har Aros undersøgt den side af sagen og talt med de kunstnere, der har haft med Aros at gøre?

»Nej. Vi har undersøgt arbejdsforholdene på Aros. Vores opgave er at sikre et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Vi har ikke fået nogen form for henvendelser fra kunstnerne.«

Så det er ikke noget, I vil gå nærmere ind i?

»Vi har ikke haft anledning til det. Vi har ikke fået indikationer, der tilsiger, at vi skal gøre det, og vi tager det ikke op på eget initiativ. Jeg aner ikke, om der er et problem,« forklarer Aros’ bestyrelsesformand.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den fratrådte direktør Erlend Høyersten.