Guldmedalje til Fuldt Flor
Dan Xavier, indehaver af blomsterværkstedet i Skanderborg, vandt guld ved Tivoli Frihedens Blomstercup
Det kræver et højt niveau af faglig kunne, teknisk snilde og masser af kreativitet at stille op til Tivoli Frihedens Blomstercup - og vende hjem til Skanderborg med guldet.
Dan Xavier, indehaver af blomsterværkstedet Fludt Flor i Skanderborg, deltog lørdag 4. juli i Blomstercuppen, sammen med 20 andre forventningsfulde 20 florister. I løbet af dagen skulle de udføre to blomsteropgaver på tid.
Første opgave var at skabe en tivolibuket. Her fik de udlevet en spand med friske blomster og havde en time og 30 minutter til at skabe en overdådig buket. Eneste kriterie var, at buketten skulle kunne stå af sig selv i den udleverede skål.
Anden opgave lød på at skabe en plantevæg eller rumdeler af de udleverede materialer, og hvad de kunne finde i skoven, som Tivoli Friheden støder op til. Den opgave havde floristerne to timer og 30 minutter til.
Dommerteamet vurderede opgaverne ud fra kriterierne ide, komposition, farver og teknisk løsning, og efter votering kunne Dan Xavier glæde sig over at blive kåret som vinder af Tivoli Frihedens Blomstercup 2021.
»Jeg er vildt stolt over endnu engang at have haft muligheden for at sætte Skanderborg på landkortet, og over at min kreative kunnen endnu engang har ført til en guldmedalje. Det kræver hårdt arbejde og koncentration at lave disse typer af binderier. Jeg elsker dette lige så højt, som jeg holder af de daglige opgaver, jeg har i mit eget værksted,« siger Dan med guldmedaljen i hånden.
bo