Kaffetid hele sommeren i Den Gamle By

Se, hør, smag og duft. Alle sanser kommer i spil, når Den Gamle By inviterer indenfor til stort kaffetema hele sommeren.

Artiklens øverste billede
Kitt Boding-Jensen (th.), museumsinspektør i Den Gamle By, viser rundt på Kafferuten, som er en del af sommerens tema "Kaffetid" i Den Gamle By. Foto: M. Jeppesen

Fra man træder ind i Den Gamle By, tager kaffe og – ikke mindst – den ikoniske kaffekande fra Madam Blå i disse dage imod.

Den Gamle By inviterer nemlig til Kaffetid hele sommeren, hvor kaffe er omdrejningspunktet for udstillinger i husene, workshops, foredrag og smagninger.

Få meter fra indgangen gør en mini udstilling Den Gamle Bys besøgende klogere på kaffens historie og fakta om kaffe. Her kan man blandt andet lære, at byens første kaffe mikro-risteri er Altura i Graven, og at den første To go-kaffe blev solgt i 7eleven i 1993.

»I Den Gamle By laver vi udstillinger og arrangementer for og med mennesker. Og vi ved, at Danmark er et kaffedrikker-land, hvor kaffen har vundet større og større indpas og i dag bliver drukket i stort set alle sammenhænge og på alle tider af døgnet. Derfor besluttede vi os for at fokusere på kaffe op igennem historien,« siger Kitt Boding-Jensen, som er museumsinspektør i Den Gamle By og har været med til at tilvejebringe det stort anlagte kaffetema.

Nydelse for de få

Den enorme mængde viden om kaffe gennem tiden, som frem til efterårsferien formidles igennem en lang række aktiviteter i Den Gamle By, bygger på seniorforsker Annette Hoffs bog “Den danske kaffehistorie”.

»Annette har skrevet fire bøger om nydelsesmidler; te, chokolade, vin og altså kaffe. Hun har gjort et enormt researcharbejde forud for bogen, og for to og et halvt år siden satte hun og jeg os første gang sammen for at påbegynde planlægningen af Kaffetid i Den Gamle By,« fortæller Kitt Boding-Jensen.

Kitt Boding-Jensen traver fra mini-udstillingen hen over de toppede brosten, drejer til højre og tager de to trin op til byens apotek, alt imens hun fortæller:

»Første gang, man hørte om kaffe i Danmark, var i 1665. Dengang mente man, at kaffen var sundhedsfremmende blandt andet grundet sin opkvikkende effekt. Således blev kaffen i starten kun solgt på apoteket.«

På apotekerdisken står en vægt med grønne kaffebønner i den ene vægtskål og et lod i den anden.

»Dengang solgte man de grønne, uristede kaffebønner, da de kunne holde sig længst. Et pund kaffe kostede det samme som en hest, så den var med andre ord en kostbar drik for de få,« fortæller museumsinspektøren.

Emaljeskilte formet som de velkendte Madam Blå kaffekander hænger ved indgangen til flere af husene og anviser kafferuten igennem Den Gamle By. Nogle få meter længere nede ad gaden gør Kitt Boding-Jensen stop ved købmanden.

»I 1732 skulle alle danske købmænd lave en liste over samtlige varer, de havde på hylderne. De lister har Annette Hoff gransket nøje, og derfor ved vi, at købmand Peder Låsby her, som dengang lå på Lille Torv, var den købmand i byen, der havde det største lager af kaffe. Han havde 25 pund kaffe i butikken ud af de i alt 87 pund, som fandtes i hele Aarhus på det tidspunkt,« fortæller hun.

Dengang solgte man de grønne, uristede kaffebønner, da de kunne holde sig længst. Et pund kaffe kostede det samme som en hest, så den var med andre ord en kostbar drik for de få.

Kitt Boding-Jensen, museumsinspektør i Den Gamle By.

Fra købmanden går turen videre til farvehandleren, hvor der er dækket op til kaffe med porcelænskopper og -kande og en ruminddelt tallerken med forskelligt syltetøj placeret midt på bordet.

»Vi ser her, hvordan man dengang serverede syltetøj til kaffen. Man spiste simpelthen syltetøjet med sin teske direkte fra fadet til kaffen. Man begyndte tidligt at bruge mælk og sukker til kaffen, men sukker - særligt det hvide, raffinerede sukker - var dyrt. Så ved at servere syltetøj, hvori der indgår rigeligt sukker, til kaffen signalerede man altså, at man var velstående,« forklarer Kitt Boding-Jensen.

En mini-udstilling med faktuelle nedslag i kaffens danmarkshistorie tager imod få meter fra indgangen i Den Gamle By. Foto: M. Jeppesen

Kompliceret kafferistning

Lidt længere nede ad gaden ligger den gamle Købmandsgård. Kitt Boding-Jensen træder indenfor og hilser venligt på købmanden, der står bag disken.

»Nu er vi oppe i slutningen af 1800-tallet, hvor kaffen er blevet mere udbredt og kan købes flere steder i byen. Endda som ristede kaffebønner i stedet for de grønne uristede,« siger hun.

Hun fortsætter ind i Købmandsgårdens stuer. I den ene stue står en lille pige og leger med et fint kaffestel i miniatureudgave på bordet. I den tilstødende har købmandskonen dækket op med et smukt blomstret og guldrandet stel i porcelæn.

»I takt med at kaffen bliver mere udbredt, ser vi, hvordan kaffestellet bliver introduceret i de finere hjem. Og omkring 1864 ser vi også, at kaffestellet bliver lavet som legetøj til børnene,« siger Kitt Boding-Jensen og fortsætter fra stuerne ud i køkkenet, hvor kaffen bliver ristet og bønnerne kværnet.

»Hver eftermiddag hele sommeren rister vi kaffe over blusset der. Det er ingen nem proces. Bønnerne skal ristes, så de giver to knæklyde, men ikke tre - så er de nemlig brændte. Herefter bliver bønnerne malet i enten en morter eller i en kaffekværn, som på den her tid fandtes i mere velassorterede køkkener.« Kitt Boding-Jensen løfter en lille kaffekværn i træ fra køkkenbordet.

»Da kaffen på det her tidspunkt stadig var temmelig værdifuld, blev grumsen som regel genbrugt flere gange. Og når den omsider skulle kasseres, fik karlen eller køkkenpigen den. For dem var det stadig et nok tyndt, men stadig værdifuldt nydelsesmiddel,« tilføjer hun.

Varmestue frem for værtshus

På torvet foran Borgmestergården står en fin kaffevogn. “Varmestuens Kaffevogn” står der på den med svungen skrift.

»Kaffevognen er en rekonstruktion af “Varmestuens Kaffevogn”, som stod på Aarhus Havn i starten af 1900-tallet. Kaffevognene blev introduceret, så havnearbejderne havde et alternativ til at gå på værtshus, og man dermed undgik, at de drak for meget øl og brændevin i arbejdstiden,« fortæller Kitt Boding-Jensen.

Fra kaffevognen serveres smagsprøver på to forskellige typer kaffe; den fine Arabica og lavstatus-kaffen, Robusta. Kaffen serveres i små porcelænskopper for Den Gamle Bys besøgende.

»Dengang havde folk deres egen kop med, når de kom for at drikke kaffe i kaffevognen. Derfor har vi indgået et samarbejde med Reuse og fået en masse fine porcelænskopper derfra. Udover at det er tidssvarende, undgår vi samtidig engangskopperne og en masse affald,« siger museumsinspektøren med tilfreds mine.

Rundt om hjørnet fra Borgmestergården ligger isenkræmmeren. I vinduet pynter Mågestellet fra Den Kongelige Porcelænsfabrik Royal Copenhagen og det genkendelige Madam Blå stel fra Glud & Marstrand.

»Nu bevæger vi os op i 1927, hvor Danmark er blevet et kaffedrikker-land. Kaffe er stadig en udgift, men de fleste har råd. Eller tager sig råd. Det er også heromkring, at kaffestel som Madam Blå kommer i produktion, og man begynder at lave genanvendelige kaffefiltre syet af gamle undertrøjer.« Kitt Boding-Jensen peger på tre kaffefiltre lavet af hvidt bomuldsstof, som ligger til salg i isenkræmmerens vindue.

I vinduet står også de velkendte røde æsker med erstatningskaffen Richs.

»Richs blev grundlagt i 1834, men blev brugt som erstatningskaffe helt frem til 1952, hvor rationeringen efter anden verdenskrig sluttede,« indskyder Kitte Boding-Jensen.

"Varmestuens Kaffevogn" serverer smagsprøver på to forskellige kaffe-sorter. Kaffevognen er en tro kopi af den kaffevogn, som stod på Aarhus Havn i starten af 1900-tallet. Foto: M. Jeppesen

Kaffemaskine og termokande

Herfra fører kafferuten os videre til Den Gamle Bys moderne bykvarter fra 1974. Inspektøren går ind i opgangen i etagebygningen Tårnborg, op på anden sal og ind i kernefamilien Meyers lejlighed, hvor der er dækket op til børnefødselsdag. På voksenbordet står kringle, lagkage og - selvfølgelig - kaffe. På børnebordet er der boller med tandsmør og røde sodavand.

»Lejligheden her er en tro kopi af pensionistægteparret Jørgen og Lena Meyers lejlighed, som den så ud i 1970’erne. Deres datter har fortalt os om og vist os billeder af, hvordan der blev dækket op til børnefødselsdag, da hun var barn. Og det har vi så rekonstrueret nøje,« fortæller Kitt Boding-Jensen. Hun viser ud i parrets køkken, som bevidner, at der i 1970’erne både var kommet kaffemaskine, termokande og Melita kaffefiltre ind i husholdningen.

Herfra går hun forrest ned ad trappen til første sal og entrerer skoleinspektør Frøken Sneums lejlighed.

»Frøken Sneum boede alene og var meget berejst. Hun har taget en espressokande med fra Italien og var på den måde forgænger for sin tid, hvad kaffe angik.« Kitt Boding-Jensen nikker mod komfuret i lejlighedens køkken, hvor espressokanden står på kogepladen.

»Cirka 10 år senere, i midt firserne, kommer bølgen, hvor byens caféer, heriblandt Café Englen i Studsgade, serverer kaffe af forskellig art. Og derfra tager det fart til i dag, hvor kaffen er allemandsdrik i alle anledninger og på alle tider af døgnet.«

Tilbage på gaden uden for Tårnborg annoncerer museumsinspektøren, at det var formiddagens sidste nedslag på kafferuten.

»Men det var jo blot en lille del af alt det, der er at opleve til Kaffetid i Den Gamle By. I de sidste to uger i august vil der ud over rundvisninger på kafferuten rundt i Den Gamle By, være foredrag ved Annette Hoff og kaffekurser og -workshops ved Peter Larsen Kaffe og Sydhavnskaffe. Så der vil være masser at opleve hele sommeren,« forsikrer Kitt Boding-Jensen. Hun kigger i retning af Borgmestergården og tøver kort.

»Skulle man lige runde kaffevognen igen på tilbageturen? Smagsprøver kan man vist aldrig få nok af. Eller kaffe for den sags skyld!« Hun smiler og sætter målrettet kurs mod torvet og “Varmestuens Kaffevogn”.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.