Krigspropagandaens mange ansigter på Plakatmuseet

111 propagandaplakater fra tiden lige før, under og efter anden verdenskrig pryder væggene på Plakatmuseet i Den Gamle By. Enkelte plakater er sort/hvide, andre i farver. Nogle er realistiske i deres udtryk, mens andre er grafiske. Enkelte fungerer som opråb, andre som advarsler. De udstillede plakater stammer fra en række af de lande, som var involveret i anden verdenskrig, og viser både de allieredes og aksemagternes propaganda.

Museumsinspektør Elsebeth Aasted Schanz tager imod i Plakatmuseets stueetage, hvor den nye udstilling “Plakater i krig” har fået plads.

»Vi har arbejdet i halvandet år på at få fat i plakaterne fra museer, arkiver og privatpersoner fra nær og fjern. Det har været et stort arbejde, og corona har ikke gjort arbejdet nemmere. Oprindeligt skulle vi have åbnet udstillingen sidste år i forbindelse med 75 året for Befrielsen. Det forhindrede corona os desværre i. Men nu kan vi omsider åbne, og vi glæder os til at tage imod besøgende,« siger Elsebeth Aasted Schanz om “Plakater i krig”, som åbnede 3. juli.

»Plakaterne spillede en vigtig rolle under anden verdenskrig. De blev trykt i et kæmpe antal og hang på gaderne i stort omfang. Man kan sige, at de med deres markante holdninger i tekst og billede fungerede som et både udbredt og afgørende våben,« fortsætter hun.

Hun går hen til den første plakat, man møder, når man træder ind i lokalet. En plakat af Hitlers ansigt på en mørk baggrund og navnet “Hitler” stående med versaler nederst.

»Portrættet her er taget af Hitlers hoffotograf, Heinrich Hoffmann, og blev brugt på en valgplakat i 1932. Hitler vandt som bekendt ikke valget, men nazistpartiet stormede frem, og man mener, plakaten her var med til at bringe ham til magten i 1934,« forklarer Elsebeth Aasted Schanz.

Portrættets dysterhed, stilstand og alvor får plakaten til at stikke ud. Og den øjenkontakt, man får med Hitler, når man betragter den, indgyder frygt.

»Nazisterne havde overset den manipulation, agitation og propagandafunktion, som den type plakater havde under første verdenskrig. Derfor fik Hitler i 1938 lavet bogen “Das Politische Plakat”, som gennemgår en lang række propagandaplakater fra Frankrig, England og flere andre lande, som var involveret i første verdenskrig. Og det er tydeligt, at nogle af motiverne fra netop første verdenskrig går igen på plakaterne fra anden verdenskrig,« beretter museumsinspektøren videre.

Samme virkemidler

Plakaterne er inddelt i sektioner begyndende med aksemagternes propagandaplakater, så de allieredes og dernæst nogle, der illustrerer nordens rolle under anden verdenskrig. Her er også plakater, som belyser hverdagen og kvindernes rolle under krigen, en række plakater med satirisk udtryk, et par antisemitistiske og til sidst nogle, som illustrerer Befrielsen i 1945.

»Det er interessant at se, hvorledes nazisterne og de allierede har brugt nogle af de samme bombastiske virkemidler på deres plakater. Heroiseringen og realismen er typiske gengangere,« siger Elsebeth Aasted Schanz og går lidt længere ind i udstillingen. Hun gør stop ved en plakat af en ung kvinde med et intenst blik og den ene arm i vejret.

»Plakaten her er lavet af en russisk kunstner. Den illustrerer hans kone, der har hørt i radioen, at der er erklæret krig i det, der dengang var Sovjetunionen. Med armene fægtende i luften, kommer hun løbende ind til sin mand i hans atelier og råber “Krig!”. Det motiv, kunne han med det samme se, var virkningsfuldt, og han bad sin konde stå model til plakaten her, som både viser en frygt, men også en handlekraft. Og den opfordrer til at kæmpe for fædrelandet,« fortæller hun.

Museumsinspektøren fortsætter lidt længere ind i samlingen, hen til sektionen med plakater, som viser kvindernes rolle under anden verdenskrig.

»Under krigen var kvinderne meget mere end bare husmødre. De fungerede også som piloter, som arbejdskraft i landbruget og industrien, og enkelte trådte ind i hæren.« Elsebeth Aasted Schanz peger på en plakat af en gruppe uniformerede kvinder, klar til at forsvare deres fædreland.

Kvinder i krig

En af de privatpersoner, der har bidraget til samlingen “Plakater i Krig”, er Naomi Games. Hun er datter af en af Englands største plakatkunstnere under anden verdenskrig; Abram Games.

»Abram arbejdede meget grafisk og lavede nogle fantastiske og meget udtryksfulde og følelsesvækkende plakater,« siger Elsebeth Aasted Schanz og nikker mod en plakat af en rød kiste. Et hul i kistens låg afslører, at der ligger et dødt barn i den. Kisten er formet som en pil, der peger på en håndgranat på jorden.

»Games lavede flere plakater med opråb under anden verdenskrig. Som denne, der skulle minde soldater om at rydde op efter sig, når de havde været på øvelse, så ingen civile kom til skade ved ikke-detonerede håndgranater eller lignende. Ligeledes lavede han plakater, som skulle minde folk om at tænke, før de talte, og nøje overveje hvem de talte med, da der var stikkere over alt,« fortsætter hun.

Et par skridt længere fremme, standser hun foran en plakat, der forestiller torsoen af en kvinde i uniform.

»Plakaten her, ligeledes lavet af Abram Games, er en af mine personlige favoritter i udstillingen. Abram fik til opgave at lave en plakat, der skulle give kvinder lyst til at gå ind i hæren. Men fordi kvinden her har rød læbestift på, blev hun forbundet med en luder, og plakaten blev bandlyst. Han måtte lave den om, og resultatet blev en gengivelse af en kvinde i en grå, tilknappet tweedjakke og nederdel til under knæet.« Elsebeth Aasted Schanz smiler og antyder en let hovedrysten.

I samme sektion hænger en plakat i blå og gule nuancer af en kvinde i kedeldragt med hævet arm og knyttet næve. “We can do it” siger teksten under hende.

»Denne plakat, tror jeg, de fleste genkender. Samtlige steder, der forhandler emaljeskilte i dag, har den. Det sjove er, at den ikke blev brugt i gadebilledet under anden verdenskrig, men blev lavet til internt brug på en fabrik for at motivere kvinderne til ikke alene at arbejde, men til at arbejde hårdt. Plakaten blev først offentligt kendt i 80’erne under kvindeoprøret. Og siden har den optrådt mange steder og i mange sammenhænge. Den fik nyt liv under en anden bevægelse - det er meget pudsigt.«

Dæmonisering eller latterliggørelse

Næste sektion i udstillingen er satireplakater fra begyndelsen af 40’erne.

»Det er interessant at se, hvordan propagandaplakaterne enten blev designet til at skulle skabe frygt ved at dæmoniserer fjenden eller til at give indtryk af, at fjenden intet betød ved at latterliggøre dem. Eksempelvis ser man her Hitler afbilledet med huller i strømperne, bukserne nede om haserne og underbukser med mønster, sådan som små drenge har det. Uanset udtrykket havde plakaterne det samme formål: at mobilisere folk til hæren,« forklarer Elsebeth Aasted Schanz.

Bare to antisemitistiske plakater har fundet vej til udstillingen. Disse signalerer, at jøderne med deres påståede griskhed og ærgerrighed var skyld i krigen.

Sidste sektion i udstillingen er plakater af Befrielsen, alle i lyse, bløde nuancer.

»Flere af de plakater, som illustrerer Befrielsen, er fra nyere tid. Den seneste, vi har med på udstillingen, er fra 1995. Mange af dem viser tændte lys, en skik, der først er kommet til senere, hvor vi tænder levende lys i vinduerne om aftenen 4. maj. Men kendetegnende for de her plakater er, at de er lyse og farverige. Og det, synes vi, er en god måde at runde en ellers noget mørk og barsk udstilling af på,« lyder det fra museumsinspektøren.