Oplev København på cykel

Hovedstaden byder på mange kendte og andre ikke så kendte oplevelser. Prøv at se det hele på en cykeltur.

Artiklens øverste billede
Prøv en guided tur - her er de nået til Nyboder. Foto City Bike Adventures Copenhagen

I 2017 sprang den dengang 23-årige guide på kanalrundfarten i Københavns havn, Søren Petersen op af bådene og ind på land. Her startede han sit eget firma, for han ville stadig gerne vise folk København.

»Men jeg tænkte, det kunne være sjovt at gøre det på cykel i stedet for i bådene,« fortæller Søren Petersen, der nu er blevet 27 år.

City Bike Adventures Copenhagen hedder firmaet og er nu en af flere udbydere i København, der tilbyder at opleve hovedstaden på en cykel.

Det er en sund og anderledes måde at blive guidet rundt i vores hovedstad, der flere gange er kåret som verdens bedste cykelby, fordi der bliver taget stort hensyn til cyklisterne i den ellers så travle trafik i København.

Købte 100 cykler

City Bike Adventures Copenhagen kom godt fra start, men så kom corona jo, og det sidste halvandet år har der ikke været cykelture. Men de er i gang igen.

»Vi havde lige nået at købe 100 nye cykler inden corona. De har stået stille, så de er sådan set stadig nye,« fortæller Søren Petersen.

Cyklerne er cruisecykler, der skal sikre en behagelig kørsel.

»Man sidder superbehageligt på og dem og kan få en rigtig god cykeloplevelse. Vi kører ikke ret hurtigt,« forklarer indehaveren af City Bike Adventures Copenhagen.

I øjeblikket er der ture fire dage om ugen, men bliver efterspørgslen større, så sættes antallet af ture op.

»I øjeblikket har vi freelanceguider ansat, fordi det hele stadig er lidt usikkert. Vi ved heller ikke, hvor mange turister der kommer til København. Men vi er klar, hvis man har lyst til at få en tur. Kommer vi til at mangle en guide, så hopper jeg selv på cyklen,« forsikrer Søren Petersen, som mest tager sig af det administrative i dagligdagen.

Tre slags ture

Der tilbydes tre forskellige ture.

Den ene tager tre timer og kommer rundt til mange af Københavns højdepunkter. Blandt andet den lille havfrue, Amalienborg, Christiania og flere andre steder. Der er en pause indlagt i turen.

»Det foregår sådan, at vi cykler sammen, og når vi når eksempelvis den lille havfrue, så står vi alle af cyklerne, og så fortæller guiden, om det sted vi er. Så vi cykler ikke meget langt ad gangen,« forklarer Søren Petersen.

En anden tur er en halvanden times tur. Det er også en rundtur til flere af Københavns højdepunkter.

»Den er lidt ligesom den første. Men her er ikke pause. Det er ud og se, så meget vi kan nå på halvanden time,« siger Søren Petersen.

Den sidste af de ture, der bliver udbudt nu, er en tre timers kulinarisk tur.

»Her cykler vi ud til seks forskellige steder, og vi har fokus på dansk mad. Eksempelvis smørrebrød,« siger indehaveren.

Cykelturene er nemlig meget efterspurgte blandt udenlandske turister, der efterspørger dansk mad. Turene foregår som udgangspunkt også på engelsk, men er det en ren dansk gruppe, så foregår det på dansk.

Ikke for helt små børn

Som udgangspunkt skal man kunne cykle sikkert på egen hånd for at følge med i den københavnske trafik.

»Hvis man gerne vil have mindre børn med, så skal man lige kontakte os på forhånd, så skal vi se, hvad vi kan gøre,« siger Søren Petersen.

Cykelhjelm og tøj

Cykelhjelme kan lejes, eller man kan vælge at tage sin egen med, hvis man gerne vil cykle med hjelm.

Angående påklædning til en tur på cykel rundt i København, så lyder rådet fra Søren sådan her:

»Jeg plejer at sige: Tjek lige vejret udenfor, inden I tager afsted. Og klæd jer så efter vejret. Husk at tage sko på, som kan sidde godt på pedalerne,« lyder rådet.

Turene udgår fra Israels Plads, og du kan læse mere og booke en tur på www.citybikeadventures.com/copenhagen

Andre udbydere af cykelture

Der findes naturligvis andre udbydere af guidede cykelture. København er jo en af verdens bedst cykelbyer.

Visitcopenhagen anbefaler blandt andre beCopenhagen guidede cykelture og cykeludlejning

»beCopenhagen ligger centralt, tæt ved Strøget, og de fleste ture starter og slutter her. Her kan du også leje Winter kvalitetscykler, Christiania ladcykler og de særlige strida design foldecykler. beCopenhagen bruger Københavns arkitektur og byrum som indgangsvinkel til at fortælle om byen og dens kultur, og giver dig ny indsigt i byen, hvad enten du er på besøg eller kender København godt,« lyder beskrivelsen på visitcopenhagen.dk

Der er også Green Bike tours, Cyckling Copenhagen, Cykelambassaden og andre.

Bike med Mike

Blandt andet Bike Copenhagen with Mike.

»Hvis du er på udkig efter en anderledes cykeltur i København og virkelig sætter pris på den lokale ånd, så skal du hoppe i sadlen og udforske byen på cykel sammen med Bike Mike. Bike Mike er en passioneret københavner med 46 års erfaring på de københavnske gader og cykelstier,« lyder beskrivelsen.

Man skal være rutineret cyklist, da tempoet er højt på Mikes ture. Du skal hænge ikke hænge dig i, om turen varer præcis de tre timer som den er sat til. For han kan løbe over tid.

Se flere ture og råd om besøg i København på visitcopenhagen.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.