Havnekoncerter i Ry

Havnekoncertudvalget i Ry er klar med to koncerter i juli på havnen i Ry.
Søndag 11. juli er Gl. Rye Optimisterne på programmet. De har spillet folkemusik sammen i over 25 år, og er fem glade amatører, der har en munter tilgang til musikken, som består af blandede musikgenrer, spillemandsmusik, viser, danske, svenske og irske folkemelodier. Hvem kender ikke ’Jeg er sigøjner’? - bare for at nævne et af deres mange populære numre.
Onsdag 14. juli spiller Kvartetten, der er et sammenrend af rutinerede midtjyske musikere med kærlighed for den gode melodi.
Stilen er Country-Rock and Roll, som mange kender fra Johnny Cash, Tanja Rosannes, Creedence Clearwater, Willie Nelson, Eric Clapton og mange andre store kunstnere.
Alle havnekoncerter starter kl. 19.30 og varer en times tid. Der er gratis adgang.
Igen i år vil der være servering af kaffe, te, øl/vand og vin trakteret af Ry Roklubs Venner, der åbner boden allerede en time før koncerten.
Arrangør: Ry Borgerforening i samarbejde med Kulturpuljen i Skanderborg.
gs