Præstens klumme: Du findes. Om sladder, lam og mønter

I år glæder mange sig særlig meget til sommerferie. Og da jeg sidste uge nåede sidste prædiketekst før min ferie, tænkte jeg: ”det må være et tegn. Det handler jo om at glæde”. Dog gik det op for mig, at det ikke er forventningens glæde Jesus taler om i lignelsen om det forsvundne får og den tabte mønt. Det er snarere den glæde, der kommer uventet.

Han fortæller fordi modstanderne har sladret, givet ondt af sig, og er forargede over at Jesus spiser sammen med mennesker, der ikke er godt selskab i deres øjne.

Første eksempel er en mand, der har 100 får. Et undseeligt lille lam er blevet væk. Manden styrter af sted for at lede efter det og da han finder det, er han så glad, han ikke er til at skyde igennem.

Andet eksempel er en kvinde, der har mistet en af sine ti mønter. Hun tænder lys, leder, fejer og rydder op indtil den lille drakme er fundet. Og så kalder hun veninder og nabokoner til fest, så fundet kan fejres.

Og Jesus bruger de to eksempler til at sige, at på samme måde bliver der glæde i himlen hos Guds engle over en synder, der omvender sig.

Omvendelse må her betyde: at blive fundet. Mønten og lammet er dem, der omvender sig og skaber stor glæde bare ved at blive fundet.

Begge er de små og svage. Det siger noget om, at Gud opsøger det fortabte. Som Jesus der spiser med toldere og syndere og ikke kun med mennesker, der har styr på det gode liv og perfekte ferieplaner. Det alt afgørende for at lammet og mønten, bliver fundet, er at nogen leder. Ja, at det er Gud selv, der fortæller historien, for at dæmme op mod ond sladder.

En engelsk forfatter Edward St. Aubyn siger i sine Melrose romaner: ”der hvor Gud er fraværende tager sladderen over”.

Men Gud er nærværende, han opsøger den nedbøjede ånd og det knuste hjerte.

Det lille lam og den forsvundne mønt.

Hvis Gud havde været fraværende, kunne sladderen have taget over. Så havde modstanderne fået held med deres onde rygter, de havde fået Jesus retsforfulgt og dømt på dårligt grundlag, hvad de også fik. Men hvis Gud havde været fraværende, så havde en hvilken som helst anden fange gjort modstand. Men her er et nærvær af en anden verden. Og hvis Gud var fraværende, så var manden Jesus blevet i sin grav. Guds nærvær brød dødens magt og viste at kærligheden er fra ham og helt tæt på.

Hvis Gud var fraværende, så ville sladderen have gjort det af med hyrden, der var så letsindig at lade 99 får blive ubevogtet, bare for at gå ud og redde en enkelt.

Hvis Gud var fraværende, så ville sladderen have gået mellem veninder og nabokoner, så kunne de slet ikke dele konens glæde, men ville have tænkt: ” skulle hun ikke lige have haft gjort resten rent, inden hun sådan kalder til fest, man kan da tydelig se hvor hun kom til, da hun fandt mønten? Og det her hun har stillet frem, koster da langt mere end den sølle mønt, hun fandt”

Heldigvis er det Gudsmanden selv, der fortæller lignelsen, heldigvis afløses bekymring af overrumplende glæde.

Så hver gang sladderen truer med at tage over, når du er allermest fortabt, nedbøjet, og blevet væk fra både dig selv og andre, så vid, at du bliver fundet.

At leve er at findes.