En runde på golfbanen og bagefter i wellness

Flere får øje på Tyskland som perfekt destination for golf og wellness

Artiklens øverste billede
Golfbanen på Castanea Golfresort. Foto Nordicgolfers.com

I Tyskland er både naturen og kulturen mangfoldig. Der er bjerge og slotte, dale og søer. Tyskland er meget interessant set med golføjne, og danskerne har fået øjnene op for Tyskland som en golfdestination, og det er der god grund til.

Der er mere end 600 fine golfbaner i vores store naboland. Mange steder har man de senere år opgraderet og renoveret hotellerne, så de i dag fremstår som resorts med både golfbane og wellness med en fuld spa-afdeling.

Golf passer lige ind i tidsånden, hvor vi gerne vil være aktive i vores fritid og ferie, og derfor har flere og flere danskere også taget golfskoene på, køllerne i hånden og er draget ud på golfbanen, der byder på mange timers spil i frisk natur.

I Tyskland kombineres det altså gerne med afslapning og wellness efter spillet.

Batterierne lades op

En kombination af golf og wellness i Tyskland er godt for sjælen, hvis man spørger Jess Kreilskov, der er partner i Nordicgolfers.com

»Jeg elsker begge ting. Det er en god måde at slappe af på efter en runde golf, enten at komme i en sauna eller i wellness land og få ladet batterierne op igen,« fortæller han.

Nordicgolfers arrangerer golfrejser og har Danmarks største oversigt over tyske hoteller, der tilbyder golf og wellness.

I øjeblikket har de 69 hoteller tilknyttet, som enten er hotel med golfbane eller golfresort med spa-afdeling.

»Vi har hoteller og resorts, der ligger helt fra den danske grænse og ned til Sydtyskland,« fortæller Jess Kreilskov.

Øget efterspørgsel

I de senere år har Nordicgolfers oplevet en øget efterspørgsel på golfrejser til Tyskland, som også inkluderer wellness aktiviteter.

»I Tyskland oplever de også mere efterspørgsel på golfresorts, og flere har fået bygget ud og bygget om, for at de kan få et mere komplet produkt på hylderne med både en god golfbane og tilbud om wellness,« fortæller Jess Kreilskov.

Wellness kan være alt fra besøg i sauna til en fuld spa-afdeling, der også tilbyder badeland og massage.

»Man skal lige være opmærksom på, at I Tyskland er der meget fokus på Freie Körper Kultur. Så i saunaen er de typisk nøgne,« fortæller Jess Kreilskov – belært af erfaring.

Snobber på banen

Hvor tyskerne smider tøjet i saunaen, så tager de det på igen på golfbanen og putter lidt ekstra på.

»I Tyskland er golf stadig lidt en snobsport, som det var her for mange år siden. En golfmanager hedder for eksempel en præsident, og påklædningen på golfbanen er jakker med store emblemer. Her (i Danmark, red.) er det en allemands-sport, men det er det ikke blevet for tyskerne endnu,« fortæller Jess Kreilskov.

Hos Nordicgolfers hører man fra de tyske hoteller og resorts, at de godt kan lide de danske kunder, fordi de ikke er helt så snobbede.

»Det er mere jordnært, det elsker vores tyske værter,« forklarer han.

Meget for pengene

Som dansker kan man i Tyskland få en oplevelse af at være en smule rigere, end man måske er i Danmark. For man får mere for pengene, hvis man sammenligner med et tilsvarende produkt i Danmark.

»Skal du på et spaophold i Danmark med middag og alting, så bruger du lynhurtigt i omegnen af 2000 kroner. Dernede hedder prisen måske 1000 kroner. Det er prisforskellen, vi taler om, og det er også derfor, at Tyskland er så populært, for man får lidt mere for pengene, end man gør andre steder,« forklarer Jess Kreilskov.

En søgning på kombineret ophold med golf og wellness på Nordicgolfers.com viser, at et tredages ophold med både golf, spa og mad kan gøres for det samme, som et kroophold ofte koster i Danmark.

Der er ophold i mange prisklasser.

Par og grupper

Nordicgolfers sælger flest ture til golfresorts, hvor man bor på banen. Andre vælger at tage på et gasthaus.

»Hvis man gerne vil spille på flere baner, så kan man bo på et gasthaus, og kan køre til banerne derfra. Men mange vil også bare gerne bo på et resort 2-3 dage og tage en runde golf om dagen, og så skal man ikke tænke på, om man tager en øl efter runden, for man bor der og er i gåafstand til det hele,« fortæller han.

De typiske kunder hos nordicgolfers er par eller flere par, der rejser sammen.

»Vi har også mange grupper fra seks personer op til 30 -50 personer, der rejser sammen og spiller golf i Tyskland,« fortæller Jess Kreilskov.

Har du fået lyst til at udforske et golf ophold med wellness i Tyskland, så læs mere på Nordicgolfers.com.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.