»Det er rart at være herre i sit eget liv«

På sofabordet står en skål med små poser i skrigende pink. »Test før fest« står der udenpå. Indeni er fem vingummier i tilfældige farver.

»Ja tag bare et par stykker, vi skal ikke bruge dem mere,« siger Poul Winter Pedersen og slår hånden ud.

Fik unge til test

Vi sidder i Pouls stue i Hasselager, og poserne med vingummi har han og resten af hans team brugt, da de for et par uger siden blev kaldt til hjælp for at gøre især unge opmærksom på, at der var åbnet op for et nyt stort test-sted i Scandinavian Center.

Bevæbnet med brochurer og poser med vingummi gik det faktisk godt med at få informationen ud og få de unge til test.

»Vi blev meget positivt modtaget, selvfølgelig er der altid en enkelt kværulant, men det glider man bare af på,« forklarer han.

Poul er frivillig i Rethinkers, og medlemmerne i teamet er også frivillige. Pouls tjans var at holde øje med, om alle havde vingummier og brochurer nok, og at alt gik, som det skulle. Alle arbejder frivilligt, og de fleste har lagt et langt arbejdsliv bag sig.

Ligesom Poul.

»Det er nu, jeg selv bestemmer, hvad min dag skal gå med. Det synes jeg, er et stort privilegie. Det er rart at være herre i sit eget liv,« siger han.

Ikke som planlagt

Arbejdslivet har varet i 45 år. Fra radiomekaniker til IT-arkitekt. Alle årene i P&T, som blev til Jysk Telefon, som blev til Teledanmark og så videre og så videre.

Livet som pensionist blev ikke, som han havde planlagt. Han og hustruen Karin havde glædet sig til, de begge bare selv kunne bestemme. Poul var helt klar over, at han ikke kunne gå hjemme, men der var så meget spændende at kaste sig over. Ting, som han ville, fordi det var sjovt, ikke fordi han skulle på arbejde.

»Karin hun elskede at sidde hjemme og sysle med sit håndarbejde og ordne den store have. Haven det er hendes fortjeneste,« siger Poul.

Karin døde i januar efter et år med kræftsygdom. Hun blev kun 65 år, og det var »helt grotesk«, som Poul siger. Han er ikke bange for at tale om sorgen og tabet af hustruen. Tankerne skal ud, de skal tales om, siger han.

»Sorgen er der. Den kan man ikke tage væk. Men tankerne kan afledes, og det hjælper det frivillige arbejde med, fordi jeg får socialt netværk. Noget andet at tænke på,« forklarer han.

Delte alt

Hele sidste år, mens Karin var syg, var det stille med det frivillige arbejde på grund af corona.

»Når galt skal være, så var jeg jo i stand til at være herhjemme 100 procent for min kone, uden at føle, der var noget, jeg forsømte i mit andet netværk, fordi jeg skulle på hospitalet med min kone. Det var faktisk en underlig situation,« fortæller Poul.

Han lægger ikke skjul på, at haven er stort arbejde, og at han hader at være alene.

»Vi gjorde alting sammen. Vi delte alt Karin og mig og så pludselig, så er der ikke nogen at dele med,« siger han med velovervejede ord.

Hun sagde til ham, inden hun døde, at han skulle sørge for at være social. »Hold dit netværk,« sagde Karin. Poul er udadvendt og lader op i andres samvær. Det vidste hun alt om.

Tanker på noget andet

I de første måneder efter konens død var der lukket ned på grund af corona, men der havde han alligevel ikke lyst til at se nogen. I foråret åbnede Danmark lidt op, og det frivillige arbejde kom i gang igen. Det har været godt.

»Det er ikke vigtigt, at jeg går og deler en brochure ud. Det er samværet, der er vigtigt. Efter Karins død har det virkelig hjulpet mig. Det første spæde var, at lederen på arkivet i den Gamle By, var sendt hjem, men hun ringede og sagde, hun var der et par dage om ugen. Og så måtte jeg gerne komme ned og være sammen med hende. Det fik tankerne på noget andet, det var jeg glad for,« fortæller Poul.

I den Gamle By arbejder han med at digitalisere billeder. Det var noget af det første, han kastede sig over, da han gik på førtidspension.

Han elsker at fotografere og tage billeder. Han lever livet, og er klar til at gå i ud verden igen.

»Hvis min kone have levet endnu, så havde det været bedre. Men jeg er da et godt sted i livet, for jeg kan gøre ting nu, som jeg ikke kunne før. I dag skinner solen, og så kan jeg selv beslutte, hvad jeg vil. I stedet for at vente til weekenden, og så er der måske dårligt vejr. Jeg kan selv bestemme,« forklarer han.

Kong Arthur var sjov

Tre dage om ugen er han afsted til forskelligt frivilligt arbejde. Det meste formidlet via Rethinkers, som altså også er blevet en social base for Poul. Det sjoveste var, da han var med i den store Kong Arthur opsætning på Moesgård i 2019.

»Det var stort at følge den produktion og komme ind bagved og se, hvordan sådan en kæmpe produktion sættes op,« fortæller han.

På Moesgård sørgede de frivillige blandt andet for at anvise parkering og tjekke billetter.

Næste større event er ude på Aarhus Sejlsportcenter, hvor der er Round Denmark race. Poul er igen teamleder sammen med folk, han har arbejdet sammen med flere gange.

»Så lærer man hinanden at kende og ved, hvordan hinanden arbejder. Det er sådan set meget effektivt,« siger Poul, der mærker omsorg efter konens død.

»Alle spørger jo, hvordan går det – og så siger jeg, det går i princippet, som man kan forvente. Jeg har dage der er oppe og dage, der er nede. I starten var de kun nede, og så begynder tingene at forandre sig lidt. På den måde har det virkelig hjulpet at få tankerne lidt på andre veje,« siger han.