Street Game rammer Aarhus
Alle børn og unge i Aarhus, der brænder for gadeidræt, kan se frem til en fest under åben himmel, når Street Game rammer Tilst, Gelllerup og Rosenhøj med turneringer i streetbasket og gadefodbold mixet med street art og hiphop

I juni tager Game hul på den årlige fejring af gadeidrætten, hvor børn og unge er inviteret ud på asfalten til 11 dage fyldt med alt det bedste fra gadekulturen. Street Game, som eventen hedder, rummer både turneringer i gadefodbold og streetbasket og workshops i street art og dans.
Det er GAME’s unge frivillige, der normalvis driver ugentlige træninger for børn og unge i deres lokalområde, som er med til at stable Street GAME på benene.
Non-profit gadeidræt
Der er knyttet et team af frivillige Playmakere til hver Game-zone. Playmakere er unge, lokale frivillige, som Game uddanner til at drive ugentlige træninger og andre fede aktiviteter i boligområder. Playmakerne er rollemodeller og er en vigtig del af de sociale forandringer, som Game arbejder for.
Game er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem unge-ledet gadeidræt. Gameuddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt.
Øvrige aktiviteter i Aarhus er:
Girl Zone: Torsdag kl. 16:30-17:30 i Tilst.
Gadefodbold: Søndag kl. 13-14 og pigefodbold: Søndag kl. 14-15 i Gellerup.
Gadefodbold: Tirsdag kl. 17-18:30 i Gellerup
Alle er velkommen
Street Gameer gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi og deltage.
Det hele foregår: 18. juni ved basketbanen på Torstilgårdsvej 62-66 (Tilst). 19. juni ved Klatreklubben, Karen Blixens Boulevard 41B (Gellerup). 20. juni ved Rosenhøj Allé 23A-C (Rosenhøj)
Game, som står bag arrangementet, følger naturligvis myndighedernes anbefalinger i forhold til COVID-19, og derfor vil deltagerne møde forskellige retningslinier, der skal overholdes for at være med til eventen.
sø