Hugo og Jada til Fed Fredag

Tivoli fuldender Fed Fredag programmet med flere store danske kunstnere

Artiklens øverste billede
Aarhus' popprins Hugo Helmig er at finde blandt navnene, der optræder til Fed Fredag i Tivoli Friheden

Mens corona-krisen fortsat tvinger store dele af kulturlivet til at lukke ned, har Tivoli Friheden tilpasset sig regeringens anbefalinger og fundet kreative alternativer for at kunne gennemføre publikumsmagneten Fed Fredag – og få musikken ud at leve under åben himmel.

For få uger siden kunne den aarhusianske forlystelsespark endelig lancere årets Fed Fredag og offentliggjorde i samme omgang de første navne, heriblandt Lars Lilholt Band, Scarlet Pleasure og Lord Siva.

Nu er det fulde program klar, der i alt tæller 18 koncerter inden for pop, rock, folk og hiphop.

Den single-aktuelle popdronning Jada vil sammen med Christopher, D-A-D, Alphabeat, TV2 og mange, mange flere danne rammen om årets Fed Fredag-sæson.

Det fulde program

For bare få måneder siden udgav popikonet Christopher hyldestalbummet ’My Blood’, hvor særligt radiohittet ’Fall so hard’ skiller sig ud som en smuk dedikation til datteren Noelle, og nu står han på den aarhusianske scene med det mest personlige album til dato.

Generelt dominerer popgenren stærkt årets plakat, og publikum kan glæde sig til Danmarks ukronede popdronning, Medina, Aarhus-drengen Hugo Helmig, hitmageren Mads Langer og Alphabeat (20/8), der med et farverigt bagkatalog altid er garant for en fest. Også popdronningen Jada er på plakaten.

Siden det anmelderroste debutalbum ’I cry a lot’ fra 2019 har den prisvindende sangerinde og producer Jada udgivet en række kraftfulde singler, der er strøget til tops på de danske hitlister og sendt til radiorotation. Hendes soulbanger ’Nudes’ løb endda med ’P3 Lytterhit’-prisen til P3 Guld, og nu er hun tilbage med magtdemonstrationen ’I’m Back’, som handler om at miste balancen og finde sig selv igen. Som ingen andre beskriver hun tvivlen og usikkerheden i livet, og hendes storslåede stemme vil også forsøde Fed Fredag-publikummet for allerførste gang.

Igen i år er rockmusikken betydeligt repræsenteret med en imponerende lydmur af elektroniske Jung, Carpark North og legendariske D-A-D.

Desuden indtager folkekære Poul Krebs, Søs Fenger og Ida Corr og den internationalt anerkendte DJ og X Factor-dommer Martin Jensen, som lige har rundet to milliarder streams på Spotify, scenen under bøgetræerne.

Kesi, der i 2011 importerede den engelske rap-genre ’grime’ til Danmark, og ’Melbourne Bounce’-musikgruppen Ude af kontrol giver noget hiphop-kant til det flotte program, der til sidst lukkes og slukkes af 40-års jubilæumsbandet TV-2.

Fede lørdage

Friheden har arbejdet målrettet for at kunne virkeliggøre Fed Fredag uden at gå på kompromis med den nødvendige sikkerhed og de gældende retningslinjer for afvikling. Derfor eksperimenterer Friheden i år med programdatoerne og gør også et par lørdage ’fede’ som fredage. Jada, Christopher og co. leverer desuden hele to pragtkoncerter per aften, mens gæsterne opholder sig i særligt afgrænsede zoner med egen bar.

«Vi er stolte af det højaktuelle koncertprogram. Det er en lettelse, at det hele nu er gået op, og vi vil gerne takke for den forståelse, vi har mødt fra hele branchens aktører for at få musikken ud at leve igen under de store bøgetræer. Vi håber, at det aarhusianske publikum vil tage godt imod koncertrækken i en svær corona-tid,« udtaler Direktør hos Tivoli Friheden, Henrik Olesen.

Læs mere om programmet og de gældende retningslinjer på friheden.dk. Der frigives kun et begrænset antal billetter, og det anbefales derfor, at man køber i god tid.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.