GenBRUN har slået dørene op i M.P. Bruunsgade i Aarhus

Lamper, skilte, reoler, plakater, træ-, porcelæns- og plasticfigurer, pins, tasker, skåle og vaser. I den nye butik GenBRUN i M. P. Bruunsgade 41 er der genbrugsskatte i alle afskygninger, som kalder på et nyt hjem – og en ny historie.

»For mig handler det meget om jagten på de sjove og skæve ting. Eller på ting af værdi. Ikke nødvendigvis økonomisk værdi, men ting som har betydet noget for nogen. Der er en fascination i at få noget ud af noget, nogle andre har brugt. Jeg kan godt lide tanken om, at en ting har en historie, man kan bygge videre på,« fortæller Heidi Bielfeldt. Hun og veninden Dorte Rydahl er gået sammen om at åbne GenBRUN. Butikken åbnede 4. juni.

De to har udover deres fælles passion for gamle ting også stor erfaring med genbrug. Heidi har drevet genbrugen Heidis Mixbix i Mejlgade, mens Dorte har haft et større lager med genbrugslopper i Hinnerup, hvorfra hun har solgt ud på Instagram under navet “Skrappedulledortes loppebiks”.

»Jeg har haft Heidis Mixbix i Mejlgade i 13 år, og egentlig havde jeg ikke tænkt, jeg skulle derfra. Men nu hvor lejemålet her blev ledigt, og Dorte var klar, var det bare tidspunktet. Det er ikke mere end en måneds tid siden, jeg fik øje på lejemålet her. For godt 14 dage siden så vi lokalet første gang, 28. maj fik vi nøglerne og en uge senere, fredag 4. juni, åbnede vi. Så vi har haft travlt!« siger Heidi og gør store øjne. Dorte nikker enigt.

Forskellig smag

De to kender hinanden fra det, der for år tilbage hed RetroGuld; et tilbagevendende genbrugsmarked på Godsbanen.

»RetroGuld eksisterer ikke længere, men jeg tror, vi var med på samtlige markeder. Det var der, vi lærte hinanden at kende. Siden har vi haft en bod sammen på Aarhus Kræmmermarked nogle år,« fortæller Dorte.

De to har øje for genbrug, men ikke nødvendigvis det samme genbrug.

»Vi kan lide rigtig mange af de samme ting. Men der er også ting, som Dorte prompte hiver ned af hylderne, som jeg ikke kan se charmen ved. Og omvendt. Som for eksempel de træfigurer derovre,« siger Heidi og peger i retning af disken.

»Jeg synes altså, de er sjove. Nogle af dem er oplukkere, og andre er holdere til piberensere,« siger Dorte om træfigurerne.

Heidi smiler.

»Der er også ting, Dorte kan sælge, som jeg ikke kan, så indimellem har vi byttet. Nu må vi, hvordan det går, når vi har slået lopperne sammen,« siger hun så.

Brunt og gakket

For både Heidi Bielfeldt og Dorte Rydahl er interessen for genbrug blevet vakt for år tilbage.

»Jeg er vokset op i en familie, hvor vi har levet efter mantraet “Vi ta’r, hvad vi har og får det bedste ud af det”, så min fascination af gamle, brugte ting er startet tidligt. Ting som er udskældte, og som andre synes er grimme, dem elsker jeg. Jeg elsker brun!« griner Dorte og slår ud med armen mod de mange reoler, småborde og kommoder i mørkebrunt træ, som står rundt i den 100 kvadratmeter store butikken.

»Vi elsker brun! Brun er mange ting. For os er brun det nye sort. Det har Dorte sagt i mange år,« supplerer Heidi og fortsætter:

»Jeg har noget med at samle og har nok altid haft det... jo flere, jo bedre. Jeg elsker at gå på jagt og finde noget nyt til samlingen. Jeg samler på dukker, dukke- og klovnehoveder, gamle lyskranse og andet dims og dut i plastik. Jeg kan godt lide at skille ting ad og sætte dem ind i en anden kontekst, så de får en ny funktion.«

Alt imens Heidi taler, peger Dorte på en lysestage lavet af en legetøjsgris i plastik, en hårbøjle påsat blomster fra gamle lyskranse og en dukke-skulptur i butikkens fjerneste hjørne bestående af transparente plastcylindere med ben og arme fra plastikdukker og nøgne dukker hængende i snore fra loftet. Alt sammen Heidis kreationer.

»Jeg er uddannet billedkunstner, og kælderbutikken i Mejlgade har jeg brugt som kombineret værksted og genbrugsbutik. De ting, jeg laver, laver jeg, fordi jeg har lyst og ikke kan lade være. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at det, jeg laver, har et seriøst udtryk, men det er ikke værker, der indbyder til de store, dybdegående analyser. De er hvad de er. Heldigvis var Dorte med på, at nogle af mine gakkede kreationer også fik plads i butikken.« Heidi sender veninden et smil.

»Det er jo især dine gakkede ting, som adskiller os fra andre genbrugsbutikker,« siger Dorte og gengælder smilet.

Unikke favoritter

Tingene i GenBRUN finder Heidi og Dorte på markeder og i genbrugsbutikker rundt omkring.

»Det er svært at sige på forhånd, hvad vi går efter...« begynder Dorte.

»Vores første kriterium er, at det skal være brunt!« afbryder Heidi hende. De griner.

»Ej, det er meget en følelse. Der er ting, man ikke kan lade være, men bare må have med hjem,« siger Dorte så.

»Det er rigtigt. Det er en følelse. Der er nogle ting, man bare må hen at røre ved. De skal i kurven og med hjem,« medgiver Heidi. Hun ser tænksom ud et øjeblik. Så tilføjer hun:

»En butik som vores passer jo rigtig godt ind i tiden, hvor der er stort fokus på bæredygtighed. Men interessen for genbrugsting og jagten på en mere til samlingen har altid fyldt hos mig. På den måde har det har mere været tingene, der talte til mig, end tanken om at ville leve bæredygtigt. Den del har ligesom bare været en ekstra bonus.«

I de sidste fem-seks år har Dorte kørt rundt til alverdens genbrugsbutikker flere gange om ugen for at finde guld til sit loppelager i Hinnerup.

»Jeg har været på så mange markeder og i så mange genbrugser igennem årene, at jeg helt instinktivt ved, når jeg finder noget ganske særligt. For eksempel fandt jeg for nogen tid siden et stort og meget smukt skib i træ. Jeg er aldrig før stødt på et skib som det og vidste derfor også, at det var ret unikt. Skibet solgte vi forleden... Det var en af mine favoritter i butikken og helt svært at skille sig af med,« fortæller Dorte og ruller underlæben ned over hagen.

En af Heidis absolutte yndlingsting i butikken er en gammel and fra en karrusel, der har stået i et tivoli i Tyskland.

»Anden har stået foran min butik i Mejlgade i stort set alle årene, så den betyder noget særligt for mig. Ligesom jeg også er meget glad for det her gamle ur, som har hængt på en banegård i Holland.« Heidi går hen til butikkens ene vindue og peger det omtalte ur ud.

Både anden og uret er til salg. Ligesom 99 procent af de øvrige sager i butikken er det.

»Vi har ting i butikken, som koster fra 10-20 kroner og helt op til 8000 kroner. De dyre ting, er ting, som er sjældne og værdifulde. Eller vores personlige favoritter, som vi kun skiller os af med, hvis prisen er rigtig,« lyder det fra Heidi.

Arbejde, hobby og liv

Siden GenBRUN slog dørene op, har der været en del kunder igennem. Både for at kigge og for at købe.

»Vi har mødt stor opbakning og interesse fra dag et. Det er som om, folk er sultne efter den her type genbrug. Men det er svært at forudse, hvordan butikken kommer til at køre. Specielt fordi vi kun har en af hver ting. Viser noget sig populært, kan vi ikke bare trykke på en knap og bestille ti mere. Når det er solgt, er det solgt. Det er udfordringen – og charmen – ved genbrug,« siger Heidi.

Både hun og Dorte har et andet job ved siden af genbrugsbutikken. Men begge håber de på sigt at kunne samle alle deres kræfter i GenBRUN alene.

»Jeg drømmer om, at det her bliver mit “rigtige” arbejde. Og så håber jeg, at vi kan blive her så længe, vi gider. Og så længe folk gider, at vi er her selvfølgelig,« siger Dorte.

Heidi nikker ivrigt.

»Det er også min ambition. Selv om genbrug og jagten på genbrugsskatte ikke rigtig føles som et arbejde. For mig er det min hobby. Og mit liv,« slår hun så fast.