Mere vildskab ind i haven
Lad hækken, ukrudtet og græsset gro – nu skal haverne være vilde. Men er det pænt og praktisk? Og batter det noget i klimaregnskabet? Vi ser nærmere på fænomenet vilde haver.
En have med utallige forskellige træer, buske og blomster. Insekterne summer, pindsvinet pusler, fuglene yngler, og græsset har fået coronafrisure.
Der er blevet mere plads til naturen i de danske haver. Det bliver understøttet af en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov i februar 2021 for Videncentret Bolius, der viser, at 28 procent har omlagt haven helt eller delvist til en vild have.
»En vild have er en have, hvor man lader naturen bestemme, hvordan den vil opføre sig. Man skal ikke lade den gro fuldstændig uhæmmet, for så vil de stærkeste arter udkonkurrere for eksempel små urter. Så den kræver lidt pleje, men minimal pleje,« siger Berit Rørbøl, der er haveekspert hos Videncentret Bolius.
Det aggressive græs
En stor del af arealet i Danmark er omlagt til landbrug, og selvom der de seneste årtier er skabt en række nationalparker herhjemme, er de naturlige områder koncentreret til enkelte steder. Det betyder, at der i store dele af landet er en lav biodiversitet, hvor antallet af plante- og dyrearter falder.
Men ved at give naturen plads i de vilde haver kan vi alle være med til at skabe større biodiversitet og tiltrække flere insekter, fugle og smådyr. Det sker blandt andet ved at skære ned på arealet til græsplænen.
»Græs er ret aggressivt og dominerende, så det vil udkonkurrere mange andre arter, og det betyder, at biodiversiteten vil være lav,« forklarer haveekspert Berit Rørbøl.
Men danskerne er vilde med græsplæner. En YouGov-undersøgelse fra 2017 viste, at 93 procent af alle haveejere har en græsplæne.
Batter det for klimaet?
Per Gundersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet forsker i, hvordan skove og natur kan være med til at opsuge og lagre CO2. Han har udført beregninger i sin egen have, hvor der er mange træer og buske. Her hersker der et princip om, at alt haveaffald bliver på grunden. Fældes et træ, bliver stammen liggende på jorden, og grene klippes i stykker og lægges under buske.
Planterne optager nemlig CO2 fra atmosfæren, og selvom et træ bliver fældet, fungerer det stadig som en kulstofbank, hvorimod CO2 bliver givet tilbage til atmosfæren, hvis træstammen bliver kørt på genbrugspladsen og brændt.
Per Gundersens beregninger viser, at hans have binder cirka 1 ton CO2 pr. 100 kvadratmeter. Hvis den samlede have binder 6 tons CO2, svarer det til en flyrejse til Thailand og retur.
»Hvis man gjorde noget tilsvarende i alle landets 1,2 millioner haver, ville vi få en ændring, som svarer til, at vi over 25 år ville reducere cirka 10 procent af det samlede CO2-udslip i Danmark på et år,« forklarer Per Gundersen.
Det er i sig selv en betydelig reduktion. Men deler man reduktionen ud pr. år, giver det en reduktion på under 1 procent om året.
»Det er ikke de vilde haver, der kommer til at redde klimaet, men vi skal have gang i alle de her ting for at få klimaet på ret kurs. Det er mange bække små, og ud over at holde på CO2, er det godt for biodiversiteten,« siger Per Gundersen.
Det skal også ses i lyset af, at man bruger mindre gødning og færre maskiner til at beskære haven med.
Kræver mindre pleje
En græsplæne skal slås hver eller hver anden uge, mens en græseng med vilde blomster kun kræver intens pleje en gang eller to om året.
»En vild have kræver mindre pleje, men den rette pleje,« siger Berit Rørbøl.
Nogle steder giver det anledning til diskussioner mellem naboer, når de vilde og de ordentlige haver skal leve side om side. Næsten hver tiende, der har omlagt helt eller delvist til en vild have, oplever, at naboen brokker sig over ukrudt, for højt græs eller en uklippet hæk.
Både og
»I modsætning til den vilde natur er en have også et sted, du skal bruge. Du kan godt have en vild have og så have et felt med græs, hvor børnene kan spille fodbold eller kroket. Arkitektonisk kan det også skabe en sjov kontrast mellem noget, der er vildt, og noget, der er vildt plejet,« siger haveekspert i Videncentret Bolius Berit Rørbøl.
Hun peger på, at du skal undgå gødning og sprøjtning af græsplænen og i stedet affinde dig med mælkebøtter, bellis, mos og læbeløs på kroketbanen – og ellers er det frem med lugejernet.
Derudover kan det også være fint med græsstier rundt om de områder i haven, der er vokset vildt til.