Toiletspand modtager pris

Produktionsvirksomheden Pressalit har netop modtaget den prestigefyldte Red Dot Award for deres innovative vægspand lanceret i 2022.

Artiklens øverste billede
Pressalits vægspand, der blev lanceret i efteråret 2022, er designet til at være mere ergonomisk og brugervenlig end traditionelle vægspande. Den praktiske og nemme åbning af låget gør den let at betjene og tømme, ligesom den enkelt kan monteres på væggen i den ønskede højde. Pressefoto

En såkaldt vægspand fra virksomheden Pressalit i Skanderborg er netop blevet tildelt en Red Dot Award under kategorien Product Design – en prestigefyldt pris, der anerkender produkters design og kvalitet, og som på verdensplan bliver betragtet som en de mest ansete udmærkelser i designbranchen.

»Vi er først og fremmest stolte af prisen, fordi den er et kvalitetsstempel og et udtryk for, at vi hos Pressalit er med helt fremme, når det kommer til at skabe produkter og løsninger, som er innovative, funktionelle og æstetiske i deres design. Det beviser vi endnu engang« siger CEO hos Pressalit, Kim Boyter.

Anerkendelsen vækker glæde hos CEO Kim Boyter, der ser det som et kvalitetsstempel af Ry-virksomhedens arbejde med at designe og udvikle produkter, der sætter nye standarder. Pressefoto

»Prisen skal i høj grad tilskrives vores dedikerede team af designere, som gang på gang sætter internationale standarder for, hvad produkter inden for vores område skal kunne.«

Innovativt og brugervenligt

Pressalits vægspand, der blev lanceret i efteråret 2022, er designet til at være mere ergonomisk og brugervenlig end traditionelle vægspande. Den praktiske og nemme åbning af låget gør den let at betjene og tømme, ligesom den enkelt kan monteres på væggen i den ønskede højde.

Det gør det muligt for alle at bruge vægspanden, og netop det innovative og brugervenlige design har vejet tungt i Red Dot-juryens vurdering og endelige beslutning om at uddele prisen. 

»Vi mærker en øget efterspørgsel på vores vægspand. Det er glædeligt og bekræfter os i, at der er fornuft bag vores ambition om at skabe dansk kvalitetsdesign, der med sin funktionalitet skaber nye muligheder,« siger Kim Boyter. 

Ud over at være blevet designet med funktionaliteten i højsædet, rummer Pressalits vægspand også bæredygtige perspektiver og miljøhensyn. Inderspanden er fremstillet af genanvendelige plastmaterialer fra husholdninger, ligesom rengøring og vedligeholdelse af den kræver et minimum af indsats.

Innovativ rejse fortsætter

Det er ikke første gang, Pressalit og et af deres produkter hædres med en Red Dot Award. På listen over produkter, der tidligere har opnået anerkendelsen, findes en række af deres toiletsæder, deres højdejusterbare håndvaskløsning fra 2019 samt en af deres toiletstøtter.

At Pressalit nu kan bryste sig af endnu et produkt med anerkendelsen, giver ifølge CEO Kim Boyter kun virksomheden fra Ry endnu mere blod på tanden. 

»Vi ser det ikke som en sovepude. Tværtimod motiverer det os til at fortsætte vores målrettede arbejde med at udvikle produkter, der med deres funktionalitet og design kommer slutbrugeren til gode. Det arbejde stopper aldrig, og vores ambition er fortsat at være førende inden for højkvalitets badeværelsesløsninger, med alt hvad det indebærer,« siger Kim Boyter. 

Prisen bliver officielt overrakt ved en ceremoni på Red Dot Design Museum 19. juni i Essen, Tyskland. 

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.