Landbruget skal sikres en afgørende plads i fremtidens Djursland

»Vi har en stor del af arbejdspladserne på Djursland, og det skal vi gerne blive ved med. Vi er et erhverv, der altid er klar til at omstille os efter de vilkår, der nu engang er og klar til at bygge videre på den kolossale udvikling, vi hat set over mange år på stort set alle fronter.«

Det konstaterer Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening, der gerne ser, at de kommunale politikere i Syddjurs og Norddjurs melder sig ind i kampen og slår et slag for, at Djursland også i fremtiden bliver et godt sted at være landmand.

Han frygter lidt, at landmændene på Djursland kan komme i klemme i de forhandlinger om linjerne for fremtidens landbrug, der er lige på trapperne på Christiansborg.

»Vi har brug for de mange arbejdspladser. Vi har brug for et Djursland i udvikling ikke i afvikling.«

Hans Gæmelke driver slægtsgården Lundballegaard i den lille landsby Ingerslev i den nordvestlige ende af Norddjurs Kommune.

Den store nøgle

»I landbruget sidder vi faktisk med en stor nøgle til at løse problemerne med klimaforandring. Det kan vi ikke klare med et fingerknips, men vi tager gerne vores andel.«

Formanden for landmændene på Djursland forstår heller ikke, at når han har sine afgrøder stående ude på marken, så tælles det ikke med i det store miljø-regnskab, den store mængde CO2, der optages af planterne.

»Snak om, at vi bare skal lukke hele husdyrproduktioner ned i Danmark, giver for mig ingen mening. Hvis der ikke produceres i Danmark, så flyttes den blot til andre lande, hvor det sker mindre miljøvenligt end vi kan herhjemme.«

Hans Gæmelke ser det som en stor opgave at være med til at åbne op for en dialog med de omgivende samfund, hvor færre og færre mennesker har en direkte kontakt til landbruget.

Det sker blandt andet ved de utroligt populære besøgslandbrug, der over hele Djursland åbne sine døre for gæster fra storbyen, der mange gange får sig lidt af en øjenåbner.

Femte generation på Lundballegaard glæder sig også over at være en del af den nærmest eksplosive udvikling, som landbruget har været igennem over de seneste årtier- en udvikling der nærmest bare tager til i fart med så mange nye muligheder for at optimere brugen af sprøjtemidler, gødning, ja selve driften ved brugen af de store maskiner, der drøner rundt ude på markerne.

Pres på fra lokalpolitikere

Han er femte generation siden ´hans tipoldefar ... tilbage i 1861 var den første i rækken.

Siden er der så i de følgende generationer købt flere ejendomme til.

Navnet Lundballegaard kommer formentlig fra to lokaliteter kaldet ”Ballet” og ”Lunden” i omegnen Ingerslev.

Landboforeningens førstemand håber, at de folkevalgte kommunalpolitikere vil være med til at give et pres op igennem det politiske system gennem deres respektive partier.

»Det vil være forfærdelig, hvis vi i landbruget får trukket ting ned over hovedet, som vi ikke kan leve op til, så vi kommer til at se produktioner lukke. Det er noget af det værste, som kan ske.«

Generelt efterlyser Hans Gæmelke, at landbruget reelt bliver krediteret for også de positive aftryk, som erhvervet sætter på det meget omtalte CO2-regnskab.

Konkret har han svært ved at forstå, at landbruget ikke tilskrives de miljømæssige plusser, der skabes i form af den store mænge halm, de bruges til at fyre op i mange af landets fjernvarmeværker.

Lukkede svineproduktion

I 1985 kom Hans Gæmelke så selv på banen og i 1996 overtog han slægtsgården, hvor han i dag driver et planteavlsbrug på 360 hektarer med frøgræs, raps, ærter og korn til fremavl.

Han mener selv, at det vist nok svarer til det som tidligere 16 eller 17 selvstændige landbofamilier ernærede sig ved.

I 2013 lukkede han sin svineproduktion ned , da han skulle ud og investere i modernisering i et omfang, som han ikke mente kunne svare sig.

På ejendommen er der i dag nogle tomme staldbygninger, som han sagtens kan se komme i brug til andre erhvervsmæssige formål, hvis der er nogen der har står med et behov for ekstra kvadratmeter.