Mistænker du et familiemedlem eller ven for at have et alkoholmisbrug? Sådan kan du hjælpe dem igennem det
Det kan være hårdt at tackle et alkoholmisbrug, men det kan være mindst lige så hårdt at stå på sidelinjen. Mange danskere er pårørende til alkoholikere, og derfor er der også mange, der har været igennem det samme. Hvis du har mistanke om, at en, du kender, døjer med alkoholproblemer, er der flere måder, du kan håndtere det på.
Tegn på alkoholmisbrug
Alkoholmisbrug kan både være et overforbrug og en decideret afhængighed. Alkohol er bredt accepteret i vores samfund, og derfor er det ikke altid, man kan spotte et alkoholmisbrug. Derfor er det en god idé at se efter nogle af disse symptomer på et alkoholmisbrug:
- At man skjuler sit alkoholforbrug
- At man ikke kan stoppe med at drikke efter få genstande
- At man drikker alene
Når man har et alkoholmisbrug, er det ikke altid, at man ønsker at gå i behandling. Det kan blandt andet være, fordi alkoholmisbrug er tabubelagt, eller fordi det er den eneste måde, man kan dulme psykiske problemer på. Men behandling mod alkoholmisbrug er ofte den bedste løsning.
Hjælp dem i alkoholbehandling i Århus
I Danmark har alle ret til hjælp, hvis de har et alkoholmisbrug. Derfor er det muligt at få gratis alkoholbehandling i Århus hos AlfaRehab. I over 15 år har de hjulpet alkoholikere med at komme af med deres misbrug og har særlig ekspertise inden for flere former for behandling.
Her vil vedkommende blive mødt af kompetente behandlere, som ikke dømmer, men møder klienter, hvor de er. Man kan enten modtage ambulant behandling, hvor man stadig har en almindelig hverdag, eller døgnbehandling, hvis der er behov for intensiv hjælp i begyndelsen. Læs mere information om alkoholbehandling i Århus, hvis du gerne vil hjælpe vedkommende.
Tag den svære snak
Hvis man skal tage snakken om alkohol med vedkommende, er det vigtigt ikke at møde dem med vrede. Derfor kan man med fordel skrive ned, hvad man gerne vil sige til vedkommende på forhånd, så man er forberedt. For at få den bedst mulige snak er det en god idé at vise respekt gennem hele samtalen, så der bliver sat fokus på alkoholproblemet. Her er det også vigtigt at sætte grænser. Vil du fortsætte jeres relation, hvis de ikke går i behandling? Eller vil du selv hjælpe dem i behandling?
Gode råd til dig som pårørende
I behandlingsforløbet kan behandlerne ofte give gode råd til, hvordan man som pårørende bedst kan håndtere situationen. Det kan være svært for personen at være i behandling, og derfor kan det være en god idé at spørge ind til, hvordan det går med behandlingen, og hvordan de kan fortsætte et liv uden alkohol efter behandlingen.