Kæledyr gør os gladere
Undersøgelser viser, at kæledyr spreder glæde. Ifølge Dyrenes Beskyttelse bliver hele 90% af danskerne således gladere af at bruge tid med kæledyr og husdyr. Derfor er det også vigtigt for os, at vores dyr får den bedste behandling – og ikke mindst det bedste dyrefoder.
Danskerne er glade for at holde hus- og kæledyr, og vi bliver også gladere af at have dem. Hunden er som bekendt menneskets bedste ven, men også katte, kaniner, fugle og fisk befolker danskernes hjem. I nogle tilfælde kan relationen være så vigtig som til et andet menneske, så det er ikke så mærkeligt, at vi gerne vil forkæle vores dyr med det bedste af det bedste.
Med husdyr følger et ansvar
Som nævnt bringer kæledyr og husdyr os glæde. Ikke desto mindre følger der et ansvar med, når man anskaffer sig et dyr. Det indebærer først og fremmest, at hund, kat, fugl eller fisk får det rette dyrefoder. Her foretrækker mange danskere at købe produkter af høj kvalitet, så dyrets sundhed og trivsel styrkes.
Eftersom vores husdyr giver os alt fra tryghed til trøst og opfyldning af sociale behov, vil de fleste af os gerne belønne dem med noget godt foder. Samtidig er det ofte en prioritet, at dyrefoderet ikke vælter budgettet. Heldigvis er der flere muligheder på markedet for at finde kvalitetsfoder til en rimelig pris. Det gælder uanset, om din dyreven har to eller fire ben, pels, fjer eller skæl.
Dyrefoder af høj kvalitet giver sundere dyr
Der er mange fordele ved at shoppe dyrefoder af en vis kvalitet. Det gør nemlig dyrene sundere, så de bliver gladere, mere energiske og ofte også mere sociale. Tager vi fx hønsefoder, vil den rette føde som oftest også medføre, at hønsene bliver bedre til at lægge æg.
På den måde kan der altså være flere fordele, der kommer både dyr og menneske til gode, når man investerer i godt dyre- og hønsefoder. Det er mange danskere fuldt ud klar over, hvorfor kvalitetsfoder er eftertragtet.
Det er også ganske populært at forsyne kæle- eller husdyret med tilskudsprodukter af forskellig art. Sådanne produkter kan være med til at styrke immunforsvaret hos dyret, så det ikke så let bliver syg. Det kan medføre, at man sparer penge på dyrelægebesøg.
Set i dét lys kan det rette foder og eventuelt tilskudsprodukter altså ligefrem ses som en investering – en investering, der er til gavn for både dyret og dets ejer.