Ansigtsmaling er altid et hit blandt børn
Står du som forælder til nogle børn, eller måske du bare har fået ansvar for at passe nogle af dine venners eller families børn, og er lidt blank i forhold til, hvad du kan foretage med dem? Frygt ej, for her får du nemlig tre sjove ideer til aktiviteter, som kan udføres i fællesskab og til glæde for børnene! Hvis alt fejler, så spørg ind, og giv dem chance for at vælge!
Ansigtsmaling
Den første aktivitet er meget simpel: Ansigtsmaling. Måske virker det en smule omstændigt, sådan først at skulle skaffe ansigtsmalingen, lægge den på og så derefter sørger for at få det vasket af igen, men det kan altså være det hele værd! Foruden at børnene kan få en oplevelse ved at få det lagt – måske de vil være en sommerfugl eller have hjerter på kinderne – så kan de også få mulighed for at lægge på dig, og hvilke børn ville ikke synes det var sjovt?
Skovtur
Den næste aktivitet er måske lidt mere omstændig, men helt sikkert også sjov. Tag børnene med på skovtur, eller på mark-, eng- eller parktur, hvis det er hvad der er tilgængeligt for jer! Inden da kan i sammen pakke en kurv med snacks, drikkevarer og måske lidt spil eller underholdning, og så drage ud med et tæppe, for at sidde i naturen og hygge. Denne er bedst egnet udendørs om sommeren, men alternativt kan man holde ’skovtur’ i stuen med lidt god fantasi!
Forhindringsbane
Det sidste på listen er, at du sammen med børnene kan lave en forhindringsbane. Hvad end det er inde eller ude, er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser. Måske hver anden flise er imaginær flydende lava, eller der lægges et sjippetov ud, som man skal balancere på. Her er det især en god idé at få børnene til, eller i hvert fald med til, at lave og justere banen!