Fra gammelt til nyt: Sådan kan du upcycle stort set hvad som helst
I Danmark elsker vi genbrug. I 2019 købte hele 70% af danskerne brugte varer, hvor mange af dem også selv solgte ud af deres gamle tøj eller møbler. Men har du også prøvet at upcycle noget?
Upcycling tager udgangspunkt i produkter, man allerede har, for at gøre det bedre og give det større værdi, end det havde i starten. Vi ser flere tøjvirksomheder forsøge at upcycle tøj, som de har fået indleveret af kunder, for at lave det om til en ny kollektion. Men du kan faktisk upcycle dine egne ting helt selv.
Din computer
Det kan være svært at undgå at arbejde på en computer i dagens Danmark. Men fordi computere ikke har den længste levetid, skal de ofte udskiftes. Og det kan være en dyr omgang. Men vidste du, at computere faktisk kan upcycles? Hos Føniks Computer forhandler man det, man kalder refurbished elektronik.
Det vil sige, man tager gamle computere, men også mobiltelefoner og andet, for at sætte produktet i stand eller udskifte nogle dele, og så er den stort set lige så god som før. Det er både godt for miljøet og for pengepungen.
En gammel guitar
Hvis ikke du havde held med en professionel guitarkarriere eller bare ikke fik den brugt, så frygt ej. For du kan faktisk bruge din gamle akustiske guitar til en bar. Det kræver godt nok lidt erfaring med tømrerevnerne, men det er faktisk et relativt nemt projekt. Ved at skære guitaren over på halv, kan du bruge sandpapir og slibe guitaren, og så har du en fin bar, hvor du kan stille dine flasker og glas.
Plastikflasker
Mange af os har en del plastikflasker liggende i en pose, som bare ligger og samler støv, eller venter på at blive afleveret som pant. Men der er potentiale i plastikflaskerne, fordi de kan bruges til at plante krydderurter. Det kræver sådan set bare, at du skærer flasken over på halv. For at dekorere den kan du bruge en malerbørste til at male den nederste del af flasken. Derefter kræver det blot, at du fylder flasken med jord, og så har du en lille krukke til din plante i form af en plastikflaske.
Isterningebakker
Blot ved hjælp af en isterningebakker, kan du organisere dit køkken bedre. Lyder det skørt? Men der er faktisk noget om sagen. Det kan være svært at holde orden i skufferne, som ofte flyder med plastikposer, elastikker, kvitteringer og andet. Men ved at bruge isterningebakker og muffinforme, kan du nemt lave en alternativ IKEA-organisering i din skuffe. Først skal du tømme dine skuffer for unødvendigt rod, og hvis du vil gøre dem lidt pæne, kan du spraymale dine isterningebakker. Til slut skal du organisere din skuffe ved at lægge alt fra nøgler og elastikker ned i isterningeformene.
Metaldåser
De kan hurtigt hobe sig op, når man på en aften har brugt både hakkede tomater og kokosmælk til aftensmaden. Men det vil være spild at smide dem i affaldscontaineren. For metaldåser kan bruges til diverse formål. De kan både bruges til praktiske formål, hvor du bruger dem som krukker til dine krydderurter i vindueskarmen. De kan også bruges som fuglefoderhuse, og så kan de også bruges som fine lanterner i haven. Det kræver blot, at du har lidt maling til at dekorere med og noget til at prikke hul i dåserne.