Ravjagt med Ravlygte er blevet utroligt populært

Artiklens øverste billede

En ny populær aktivitet vinder frem i det danske land. Det handler om at gå på opdagelse langs de danske kyster og indsamle de gyldne sten, nemlig ravstykker. En ravjagt er en kombination frisk luft og natur og opdagelse.

En aktivitet for alle

Med vores lange kyststrækninger og det faktum, at man aldrig er mere end to timer fra kysten, så er ravjagten da også en oplagt mulighed, hvor end du er bosat i landet. Det er en aktivitet, der taler til både børn og voksne. Og det er måske en af grunden til, at den er blevet så populær, som den er. En legende og spændende måde at bruge tid i naturen, hvor man kan

Ravjagt kan nemlig gøres til en rigtig eventyrlig oplevelse, hvis man involverer børnene i det. Man kan gøre jagten til en eventyrlig leg eller en konkurrence. De voksne kan formentlig også hygge sig med at gå på opdagelse på stranden, da der jo også er en værdi i ravstykkerne. På den måde er ravjagt som aktivitet god til at forene voksne, børn og barnlige sjæle.

Det gyldne harpiks

Ravjagten foregår langs vandkanten på stranden. Rav er nemlig forstenet harpiks, der gennem 30-50 millioner år har ligget i havet og er blevet til ravstykker. De fleste genkender rav for den gyldenbrune farve, men ravstykker kan faktisk også være grønne og gule.

Ravsmykker er stadig en populær varer og rav tager mange former og farver. Man har formentlig jagtet og samlet rav siden oldtiden. Dengang brugte man rav og ravsmykker som et betalingsmiddel, og det har altså haft en stor værdi.

Det ældste ravstykke, der nogensinde er fundet, er omkring 230 millioner år. Man kan altså risikere at skrive historie med en ravjagt. Rav kan derfor også danne ramme for en spændende samtale om natur, kultur og historie. Da de gyldne sten har været på en lang rejse og kan fortælle noget om fortiden.

Ravjagt i mørke

Man kan som udgangspunkt tage på ravjagt alle tider døgnet, men det er dog om aftenen og natten, altså ved mørkets frembrud, at det er lettest at få øje på ravstykkerne. Det skyldes, at man med en ravlygte med ultraviolet lys kan lyse ravet op. I modsætning til i dagslys, hvor der er masser af farver og former, der springer i øjnene, så kan mørket blive lettere at navigere i med en ravlygte.

Mørket kan desuden gøre ravjagten til en mere eventyrlig oplevelse end en normal dagsudflugt. Med sin ravlygte kan man rigtigt føle sig som en arkæolog eller en opdagelsesrejsende, som man går rundt og lyser sig frem til de små gyldne sten.

Tilbehør til ravjagt

Ravlygte er nødvendig for din ravjagt i mørket. Den bedste forberedelse er derfor at sætte sig ind i, hvilken lygte man skal erhverve sig. Der er nemlig forskel på de forskellige lygter, og der er forskellige kategorier som kan hjælpe dig på vej. Der skelnes blandt andet mellem lygter til begynderbrug og til professionelle. Der er det klart, at du som begynder skal holde dig til begynderlygten. En begynderlygte gør det lettere at gennemsøge et større område af strand eller kyst.

Du skal derudover vælge ravlygte efter kraft, som i en ravlygte kaldes keglestyrke. Keglestyrken angives fra 0-10, hvor 10 er det kraftigste. Hvilken keglestyrke du skal vælge, afhænger af om ravjagten skal foregå i vand eller på land. Der skal en kraftig keglestyrke til at lyse dybt i vandet og langt på land. Ravlygtens længde og bredde har stor betydning for, hvad du kan finde på stranden, så det kan betale sig at sætte sig godt ind i lygternes forskellige funktioner.

Ravbriller er desuden et anbefalet tilbehør til en ravjagt, da UV-lyset fra ravlygten kan være stærkt. Det kan derfor være nødvendigt for ravjagten, og det kan endda også gøre det endnu lettere at få øje på ravstykker, da brillerne har et UV-filter.

Når du skal afsted på tur

Hvor?

Selvom rav egentlig kan findes på alle strande, så er der nogle steder, hvor det er lettere. Hvis du skal komme godt fra start, er det en god idé at vælge en bred og lavvandet strand. Dem kan man finde de fleste steder i landet, så det burde ikke være problematisk. På de brede og lavvandede strande er det lettere at gå ud i vandet og der er potentielt en større fangst, da der er mere strand.

Hvordan?

Når du står på stranden og dit øje vandrer over stranden, så er der en særlig ting du kan pejle efter. Det der hedder ravpindelag. Det er nemlig samlinger af små træpinde og grene, som ligger rundt omkring på stranden. Da rav jo er lavet af træets harpiks, så giver det god mening, at det befinder sig ved træet. Ofte ligger ravstykkerne i toppen af pindelaget, men det kan være en god idé at grave lidt i lagene, da der sagtens kan gemme sig rav længere nede.

Ravtjek

Det kan være svært at bedømme om det, du har fundet, nu også er rigtigt rav. Det er der forskellige tips til at tjekke. Først og fremmest er rav lettere end sten, derfor kan du sammenligne vægten med en anden sten fra stranden og fornemme om der er mindre tyngde. Dernæst kan man faktisk hører på klangen, om det er rav eller ej. Rav har nemlig en mere hul klang end andre sten. Hvis man ganske forsigtig slår et lille stykke rav ind på tanden, så kan man formentlig høre, at det lyder lidt hult. Ellers er det måske bare en sten.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.