Lad ikke skimmelsvamp gøre dine børn syge

Ja, skimmelsvamp kan gøre dine børn syge. Selvom der heldigvis kun er få kritiske tilfælde, skal du stadig tage det alvorligt. Alle mennesker reagerer forskelligt, når de eksponeres for skimmelsvamp. Derfor skal du primært være opmærksom på forandringer – og ting som er anderledes end de plejer.
Skimmelsvamp frigiver stoffer, som både kan gøre skade på dit hus og dit helbred – og ikke mindst dine børns. Listen med mulige symptomer er lang, men her får du lige nogle af de mest almindelige: irritation, allergi, svimmelhed, hovedpine, kløende øjne, hæshed, rødme, brændende følelse på huden, koncentrationsbesvær og problemer med hukommelsen.
Book en skimmel-undersøgelse
Begynder du at lægge mærke til nogle af de almindelige symptomer hos dig selv eller dine børn, bør du bestille en undersøgelse af dit hjem. Kontakt en fagmand, som er ekspert i skimmelsvamp. Han eller hun ved lige præcis, hvad der skal kigges efter og har det rette udstyr til at teste for svampesporer.
Når du skal bekæmpe et potentielt angreb fra skimmelsvamp, er nøgleordet hurtig reaktion. Lad ikke skimmelsvampen gøre permanent skade på hverken dit hjem eller din familie. Mange udbrud af skimmelsvamp kan heldigvis fanges i opløbet, hvorefter symptomerne forsvinder.
Når du får en ekspert i skimmelsvamp på besøg, laver han eller hun en fuld gennemgang af dit hjem. Det betyder grundige målinger af fugt og temperatur på forskellige overflader og naturligvis i flere forskellige rum. Skimmel-teknikeren tager også et par andre prøver, som skal igennem en såkaldt mikrobiologisk undersøgelse. Efterfølgende får du en grundig rapport med resultaterne. Samtidig får du naturligvis også at vide, hvad der skal til for at fjerne eventuelle udbrud af skimmelsvamp og fugtskader, der bliver opdaget i undersøgelsen.
Små udbrud kan du godt selv udbedre. Men vil du være på den sikre side, står din skimmel-ekspert helt sikkert klar til også at hjælpe med at bekæmpe skimmelsvampen, som har gjort dig eller dine børn syge.
Uanset om du vil have professionel hjælp til at fjerne skimmelsvampen, anbefaler vi altid at reagere på en mistanke. Du vælger selv, om du prøver en hjemmetest selv eller får en tekniker på besøg. Men husk, at jo før bekæmpelsen kommer i gang des mere effektiv er den – og dine chancer for at komme helt af med problemet er meget bedre.
Kig efter forskelle og forandring
Det kan være enormt svært at opdage skimmelsvamp, hvis det er gemt bag skabe eller fliser. Derfor er dit bedste træk at kigge efter forskelle og forandringer i forhold til symptomerne. Vi kan som mennesker vænne os til meget. Små gener eller dårlige lugte fra fugt sniger sig så langsomt ind, at vi ikke opdager det lige med det samme.
Læg derfor især mærke til, hvordan du og din familie reagerer i kontrasten mellem ude og hjemme. Forsvinder hovedpinen, hvis I tager på weekendtur? Stopper øjnene med at klø, når du er på arbejde? Stil dig selv den typer spørgsmål. Så vil du hurtigt få et hint om, at problemet er i dit hjem.