Ferie i Danmark

Har du lyst til at opleve den danske natur på en helt ny måde? Danmark byder på meget mere end sommerhusture og kroophold, og den bedste måde at opleve naturen på er på helt nært hold. Hvis ferien skal afholdes herhjemme i det naturskønne Danmark, så er en vandretur i Danmark en af de smukkeste måder at opleve landet på.
Ud i naturen
I Danmark finder du et utal af stier, hvor du kan opleve den smukke danske natur. På Bornholm er det for eksempel muligt at komme hele øen rundt til fods. Langs kysten er der mere end 110 kilometer, hvor du kan opleve både strandområder, skovstykker og klippelandskab. Du kan også prøve kræfter med Camønoen, Gendarmstien, Hærvejen eller Amarminoen. Alle ruterne er sin helt egen unikke måde at opleve Danmark på, og selv den samme rute kan give dig forskellige oplevelser hver gang du går dem.
Udstyret i orden
Om du er på nybegynderniveau eller har mange kilometer i støvlerne, så er det vigtigt at have det rette udstyr til de lange ture. Fjeld og Fritid klæder dig på til din rute, så du altid er bedst muligt forberedt. Fælles for alle vandreture er, at de alle kræver et stykke stabilt fodtøj. Sko, støvler eller sandaler? Vælg ud fra årstid og terræn, fordi det kan variere hvilke præferencer du har ud fra underlag, temperatur og nedbør på din tur. Herefter skal du udvælge en sovepose, et telt og en taske, som naturligvis også afhænger af dig og din tur. Vigtigt er det dog altid at sørge for rigeligt med snacks, mad og væske. En vandretur er lige så hård som den er fantastisk, så forplejning på turen er betydningsfuld for en succesfuld oplevelse.
Kom godt i gang
En af fordelene ved vores lille land er, at man kan prøve vandrelivet af, inden man begiver sig ud på de lange ruter i udlandet. Flere danske ruter giver mulighed for at gå vandrestøvlerne til og pleje dem med en fodbad og masser af vabelplaster i dit eget hjem om aftenen. Hvis du stadig er i tvivl om vandreferie er noget for dig og din familie, så snør støvlerne, pak tasken og tag en prøvetur ud i det smukke danske landskab. Det eneste du fortryder er de ting du ikke får prøvet. Al begyndelse er svær, men vandring er for alle der drømmer om spændende og hyggelige oplevelser i naturen.