Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Familier med ADHD fortjener opmærksomhed

Vi må og skal vi være opmærksomme på det øgede behov for rummelighed, når det gælder børn med en adhd-diagnose.

Artiklens øverste billede
Det er ingen overraskelse, at mange forældre må opgive at holde sammen på familien, hvis de har et barn med adhd, lyder det fra Eva Borchorst Mejnertz

Når man får at vide, at man er verdens værste forældre og få minutter senere, verdens bedste, så kan det være svært at rumme som forælder. Samtidig kan det føles skamfuldt og ensomt, hvis man dagligt er skydeskive for diverse skældsord og sårende udsagn. Ikke desto mindre er det virkeligheden for mange forældre til børn med adhd. Selv er jeg ingen undtagelse.

Det vurderes, at 3-5% af børn i Danmark opfylder kriterierne for en adhd-diagnose. I Aarhus kommune svarer det til mellem 1900-3200 børn. For op til 80% af børn og unge ledsages adhd desuden af andre diagnoser.

Adhd er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Mange kender den udadvendte form for adhd, men der findes også en mere indadvendt variant som kaldes add og ofte findes hos piger, der i øvrigt som køn formodes at være kraftigt underdiagnosticeret. Derudover er mange ikke opmærksomme på, at forskningen peger på, at adhd i 80% af tilfældene skyldes arvelighed, hvilket på mange måder bidrager til det stigma man kan opleve, som forælder til et barn med adhd.

En stor opgave

Forældre oplever ofte utilstrækkelighed, frustration og vrede, fordi problemer og konflikter ofte kommer til at fylde rigtig meget i familien. Desuden oplever mange sig mistænkeliggjort, fordi omgivelserne kan komme til at antyde, at barnet er dårligt opdraget eller mangler omsorg og struktur. I mange tilfælde er det også forældrene der oplever barnet, når det er mest tydeligt, at der er en adfærd der ligger udover det normale. Derfor kan man som forældre opleve, at andre ikke kan se de udfordringer barnet og familien står med.

Når man har et barn med adhd og en familie der oplever de udfordringer der følger med, så kan det være en stor opgave at få en hverdag med job og øvrige forpligtelser til at hænge sammen. Ikke mindst i en folkeskole, hvor indeklimaet, støjniveauet eller overskuddet ikke er i top. Også dette presser familierne. Derfor er det ingen overraskelse, at mange forældre må opgive at holde sammen på familien eller selv oplever langvarig stress og angst.

Brug for viden

I Aarhus kommune må og skal vi være opmærksomme på den helhed som børnene indgår i og det øgede behov for rummelighed og indsigt i folkeskolen. Det kan være et stort paradoks, at de forældre der har indsigten ofte ikke har overskuddet til at engagere sig i lokaldemokratiet eller til at fortælle om de udfordringer de oplever. Men vi har brug for viden og indsigt i det lokalpolitiske arbejde, hvor vi i Børn og Unge netop behandler vigtige temaer som tidlig indsats, daginstitution, skole og sfo.

Vi ved, at den primære socialisering finder sted i familien og at den har afgørende betydning for barnets fremtid. Også derfor bør vi interessere os for forældreskabet og de udfordringer der knytter sig til det at være forælder til et barn med adhd.

Det skylder vi børnene og de unge der har adhd, men så sandelig også deres søskende og forældre. Alt for mange forældre har brug for en større håndsrækning og for at blive forstået. Selvom det ofte kan være besnærende at kaste håndklædet i ringen, så er det et ansvar jeg gerne fortsat vil løfte, hvis jeg får chancen for endnu en periode i byrådet i Aarhus.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.