Debat: Sundhedssystemet skal tættere på borgerne

Social ulighed i sundhed har vi, når sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet.

Borgernes sociale position har betydning for levevilkår og sundhed, for somatiske og psykiske sygdomme og for middellevetiden.

Nogle grupper i befolkningen bliver tidligere syge, de mærker større konsekvenser af sygdommen og dør i en tidligere alder end andre.

Det er de socialt vanskeligt stillede borgere, der har multisygdomme. Disse sårbare og udsatte borgere kommer mindre til læge, passer mindre på sig selv og anvender også speciallæger i mindre grad end andre borgere.

Godt en fjerdedel af befolkningen, har desuden meget vanskeligt ved at læse og opfange det skriftlige materiale, der udleveres. Og de har ofte også svært ved at opfatte dét, der bliver sagt.

Det har en betydning for deres sundhedstilstand, modsat dem, der forstår det hele, de klarer sig bedre på sundhedsskalaen.

Når det gælder ældre borgere, viser uligheden sig ofte ved, at dem, der har det sværest, enten ikke kobler på eller hurtigt kobler sig af et behandlingsforløb.

Dem, der har det bedst, er oftest velfungerende, og de har ofte børn, der kan køre dem frem og tilbage til udrednings- og behandlingsforløb, også langt væk fra bopælen.

De klarer sig derfor også bedre på sundhedsskalaen end dem, der ikke har muligheden.

Skal uligheden mindskes, skal flere sundhedstilbud tættere på borgerne.

Det kan ske ved at Sundhedshus og akutklinik udbygges med flere udrednings- og (efter)behandlingsforløb, men også på anden vis gennem styrket samarbejde mellem de regionale og kommunale tilbud og de praktiserende læger.

Fokus skal være på gode patientforløb, hvor der samarbejdes på tværs, og hvor ingen falder ned mellem to stole.

Jeg vil kæmpe for mere lighed og nærhed i vores sundhedsvæsen.