Debat: Trist oplevelse i det nye kapel

Jeg har på tragisk vis mistet min 47-årige kæreste, Betina, der også var datter, mor, svigermor og bedstemor.

Vi har haft den bedste bedemand, man kunne drømme om, som stod på ”pinde” for os og var dybt engageret – tak til Betina Pape.

I denne forbindelse, har jeg/vi desværre også mødt det nye kapel i Norddjurs. For det første kan man ikke være ret mange inde i gangen, og der er da slet ikke plads til at sætte sig som sørgende eller gangbesværet – hvis man da ikke vil sidde på toilettet.

Jeg har i dette forløb været nede ved min kæreste hver dag, for på den måde at tage afsked. Her har jeg også haft brug for en ”eftersnak”. Dette ønsker man selvfølgelig ikke at gøre i fremvisningsrummet. Den eneste anden mulighed her er, at gå ud i modtagelsen/forsendelsen og sætte sig på nogle vogne.

Desuden må der være en mangel på etiske regler fra bestyrelsen for Norddjurs Kapel, eller fra provstiets side, om etisk opførelse på stedet.

Jeg har i hvert fald haft nogle meget dårlige oplevelser vedrørende netop opførelsen udvist af bedemand Jan Nørager Sørensens (Nannys S. Kristensens Eftf.).

Han har på smagløs vis her vist sig fra sin mest usympatiske side. Jeg vil mene det er almindelig respekt og pli at vise empati, for både afdøde og os pårørende, der står tilbage med knuste hjerter og drømme.

Ved flere lejligheder har Jan frataget mig muligheden for at kunne sørge i øjeblikket, i fred. Situationer hvor jeg netop har taget afsked med min kæreste i kisten, for så få skridt efter, at blive mindet om den kolde og kyniske adfærd, som Jan optræder med.

Da jeg sidder med min bedemand til eftersnak, der som beskrevet foregår på disse vogne i baglokalet, og du Jan kommer anstigende i rustvogn med en kiste, som bare bliver læsset af. Her bliver følelsen af ligegyldighed overfor de sørgende meget tydelig.

Specielt den dag, da min kæreste skulle bisættes og jeg sammen med min bedemand, havde arrangeret at køre hende hjem til vores private adresse til en sidste afsked – fordi man af en totalt uforstående regel ikke må lave udsang ved kapellet.

Vi ønskede som familie et øjeblik med vores ”solstråle”, uden at der var 100 mennesker omkring os, samt larm fra byen.

Her havde du, Jan, havde placeret en kiste, midt i døren, på kistetransportvognen – min kæreste står ovre i hjørnet og hendes kiste er klar med pynt og det hele. Du bliver derfor tilkaldt, og uden nogen former for empati, står du overfor mig og siger, at vi da bare kunne have taget den gamle transportvogn.

Hvad skulle vi have gjort? Kørt uden om den kiste du havde placeret, eller flyttet en anden sørgendes familiemedlem?

Det syn og den oplevelse vil aldrig kunne slettes fra min erindring.

Hvad skal der ske? Er det brancheforeningens etiske regler, der skal tages op til revision? Er det bestyrelsen for Norddjurs Kapel der mangler indsigt, idet det nye kapel er dårligt indrettet, for os pårørende?

Eller er det provsten, der ikke har skrevet tydelige etiske og moralske retningslinjer ved opførsel i og omkring kapellet?

Svar på kritikken

Avisen har tilbudt bedemandsfirmaet Nanny S. Kristensens Eftf. at svare på kritikken:

Vi ønsker ikke at kommentere på det personlige angreb på bedemand Jan Nørager Sørensen. Vi har en stor forståelse for den situation pårørende står i, og vi vil derfor gerne kommentere på reglerne, som Norddjurs Provsti har udstukket i forbindelse med brugen af Norddjurs Kapel. Regler, som opdeler områderne i kapellet, så man både tilgodeser, at pårørende kan være i stilhed med deres sorg og deres kære, og at bedemændene kan gøre klar til de øvrige højtideligheder eller ceremonier rundt om i kirkerne.

Norddjurs Kapel er indrettet med et område, der er beregnet til bedemændenes arbejdsområde – det er her kisterne bliver hentet fra køl og sat ud på dertilhørende vogne i et fælles modtagelsesrum, den dag hvor der skal være højtidelighed. Der er netop et stort antal vogne, så man ikke blot kan hente én kiste frem ad gangen. Dette er også af hensyn til, at blomsterforretningerne har til opgave løbende at komme og pynte de forskellige kister med de blomster, som familierne har valgt.

Der er ligeledes to vogne med hæve-/sænkefunktion, som kan bruges, når kisterne skal flyttes ud af kapellet og ind i rustvognen, der holder udenfor kapellet. Det vil sige, at det er en løbende arbejdsproces, der foregår, så det hele kan glide så uproblematisk som muligt. Dette er helt almindelig praksis rundt omkring på landets kapeller, når der kan stå mere end en kiste i kapellet ad gangen. Rummet, som bliver beskrevet i brevet til avisen, hvor der er foregået en eftersnak, er derfor ikke tænkt og beregnet til, at bedemænd skal tage pårørende med derind. Netop fordi pårørende skal have lov til at stå i fred ved deres kæres kiste, uden at de bliver forstyrret af personale, der har en arbejdsopgave i kapellet.

Der er faktisk taget højde for, at der skal være et sted på kapellet, som kan bruges, når pårørende har brug for at være hos deres kære, i tidsrummet mellem dødens indtræden og højtideligheden eller ceremonien i en kirke. Derfor er der det, som på fagsprog hedder et fremvisningsrum. Her er det netop meningen, at pårørende til en afdød kan få den tid, de har brug for alene – uden forstyrrelser fra andre. Man kan være her i stilhed, tænde et lys og tage afsked. I det givne tilfælde er det dog valgt af brevskriverens bedemand, at dette fremvisningsrum ikke skulle benyttes. Det har hele tiden været kutymen og udmeldingen fra Norddjurs Provstis side til områdets bedemænd, at pårørende kun har adgang til fremvisningsrummet og ikke til hverken køle- eller modtagelsesrummet for kister. Der findes et kalendersystem i forbindelse med fremvisningsrummet, hvor vi bedemænd netop kan booke rummet til, når der er pårørende i huset. Dette var desværre ikke sket den pågældende dag af brevskriverens bedemand.

Siden indvielsen af Norddjurs Kapel har beslutningen og udmeldingen til os bedemænd i området været, at der ikke må afholdes ceremonier i kapellet. Nærmeste pårørende må selvfølgelig godt være med til at følge deres kæres kiste fra Norddjurs Kapel og til den kirke, hvor selve højtideligheden skal foregå. Dette skal blot foregå fra fremvisningsrummet, så pårørende kan få en rolig afsked fra kapellet. Dette må ikke foregå fra modtagelsesrummet på kapellet, hvor andre bedemænd og blomsterhandlere har deres daglige gang i forbindelse med udførelsen af deres arbejde for de øvrige pårørende, som også har afdøde familiemedlemmer stående på Norddjurs Kapel.

Til slut vil vi igen sige, at vi selvfølgelig beklager, at en pårørende står tilbage med den oplevelse, som vedkommende giver udtryk for. Vi mener, at Norddjurs Kapel og reglerne omkring brugen af kapellet allerede i dag helt giver mulighed for, at pårørende kan få en værdig og fin afsked med deres kære, uanset at andre bedemænd eller f.eks. blomsterhandlere har deres gang i huset samtidig.