»Hvad med ALLE børn, Thomas Medom?«

Af: Line Mølgaard Eg, Line Nejrup, Lotte Secher og Susanne Hornbek Pedersen på vegne af Minimumsnormeringer Aarhus KV21

Klokken er 7.30 morgen og lille Niels har svært ved at tage afsked med far. Der er kø til en voksen i børnehaven, der kan hjælpe med afskeden. I vuggestuen er favnen også allerede fuld hos pædagogen, der sidder på gulvet og tager imod. Om eftermiddagen ved afhentning er der igen langt mellem de pædagogerne.

Hvad der sker imellem aflevering og afhentning ved vi som forældre ikke meget om. Vi har dog set i hjerteskærende dokumentarer fra DR og TV2, at børn i helt almindelige dagtilbud ikke får den omsorg og tryghed, som de behøver for at få et godt børneliv.

Med den nye budgetmodel for dagtilbudsområdet, som du har stået i spidsen for, Thomas Medom, proklamerede du i forsommeren (26.6.), at vi forældre nu kunne se frem til de for mange længe ventede minimumsnormeringer. Du udtalte på kommunes hjemmeside, at ”Ved at fremrykke minimumsnormeringer til 2022 får flest mulige børn glæde af flere voksne, og dagtilbuddene kan tage de gode erfaringer fra corona-nedlukningen med videre, hvor flere voksne, færre børn og inddeling i mindre børnegrupper gav mere tid til alle børn.”

Efter at have set forventet budget for dagtilbudsområdet for 2022 og 2023, kan vi forældre nu konstatere, at for en hel dels vedkommende, kan vi skyde en lang hvid pil efter flere hænder i vores børns daginstitutioner. Af budgettet fremgår nemlig, at ud af de 65 dagtilbud (eller distrikter) der er i Aarhus Kommune, så skal knap 30 afgive penge til omfordeling i den nye budgetmodel. Altså står omkring 30 dagtilbud foran nedskæringer allerede fra næste år.

Blandt de dagtilbud og distrikter, der bliver ramt kan nævnes Midtbyen, Frederiksbjerg, Harlev, Gl. Brabrand-Sødalen, Skæring-Sølyst, Skødstrup, Skåde-Højbjerg, Solbjerg-Mårslet, Trøjborg, Tranbjerg, Stranden og Søndervang. Vist er der ikke tale om store beløb når besparelsen skal fordeles på flere daginstitutioner i distriktet. Men at påberåbe sig at man med den nye budgetmodel fremrykker minimumsnormeringer, det er da at gøre grin med os forældre.

Du modererer din begejstring i dit seneste debatindlæg fra 21.8., Thomas Medom. Her forklarer du at det var et flertal i byrådet, der stemte for en budgetmodel med profilering af sårbare og social udsatte. Meget få er uenige i at denne målgruppe skal have ekstra ressourcer! Dog du må fortælle os andre forældre, hvorfor vores børn i daginstitutionen ikke også har brug for nærvær, ro, sproglig udvikling og godt samarbejde med forældrene. Eller små børnegrupper, tid til trøst og kram, tid til hjælp på toilettet og tid til udviklende og lærende aktiviteter, også om eftermiddagen. Som det ser ud i dag, kan mange forældre (og pædagoger, når de tør!), berette om en dagligdag i med eklatant mangel på ovenstående. Børnene siger sjældent noget, de mærker kun...

Det var netop for at sikre alle børn et minimum af kvalificeret voksenkontakt, at man i Folketinget vedtog lov om minimumsnormeringer. Man undlod at gøre normeringerne gældende på institutionsniveau. Resultatet af denne undladelse ser man nu udfolde sig med byrådets aftale om den nye budgetmodel for dagtilbudsområdet. I det år hvor man påbegynder indførelsen af minimumsnormeringer, står knap halvdelen af alle dagtilbud i Aarhus over for nedskæringer.

Lokalavisen Aarhus har forholdt rådmand Thomas Medom (SF) kritikken fra Line Mølgaard Eg, Line Nejrup, Lotte Secher og Susanne Hornbek Pedersen, på vegne af Minimumsnormeringer Aarhus KV21. Du kan læse hans svar herunder.

Minimumsnormeringer har skabt en forventning hos forældre om, at der i alle tilbud til alle tider skal være en voksen til tre børn i vuggestuer eller en voksen til seks børn i en børnehave. Som I refererer til, er det et resultat af, at minimumsnormeringerne på landsplan er gennemført på kommuneniveau og ikke i det enkelte dagtilbud.

Mit ønske er, at det skal være på dagtilbudsniveau, ja gerne helt ned i den enkelte afdeling, så enhver vuggestue eller børnehave har pædagogiske medarbejdere svarende til minimumsnormeringerne. Så langt er vi endnu ikke, men vi er på vej. Samlet set er dagtilbuddene tildelt cirka 72 millioner kroner i 2021. Næste år stiger det til cirka 110 millioner kroner, der stammer fra både staten og Aarhus Kommune. Økonomien har fået et løft, når vi ser på tværs af de aarhusianske dagtilbud.

Jeg ønsker naturligvis, at vi har dagtilbud af høj kvalitet, hvor alle børn oplever nærvær, ro, sproglig udvikling og et godt samarbejde med forældrene. Men jeg er ikke tilhænger af, at alle børn skal have præcis den samme behandling. Lille Niels kan være for tidlig født, have motoriske vanskeligheder, svært ved at danne relationer eller hans forældre kan afsværge sig nogen former for samarbejde, selv om Niels ikke trives i sin hver dag. Det er en politisk prioritering, at sårbare og udsatte børn skal have mere hjælp end gennemsnittet og en investering i lige muligheder for et godt børneliv. Derfor har vi styrket de sociale normeringer, hvor vi omfordeler en del af pengene til dagtilbuddene.

Omfordelingen er en udløber af et bredt budgetforlig blandt byrådets partier. Konkret drejer omfordelingen sig om 100 millioner kroner ud af et samlet budget på mere end 2 milliarder kroner, altså cirka fem procent af budgettet. Det hører også med, at budgetterne til dagtilbuddene generelt er steget de seneste år, da der også her er tilført flere penge til minimumsnormeringer.

Jeg arbejder for, der er penge nok til at give et løft til alle. Derfor kæmper jeg målrettet og systematisk for flere penge til dagtilbuddene i alle de sammenhænge, jeg arbejder. Det gør jeg blandt andet i de aktuelle budgetforhandlinger, hvor flere penge kan være med til at justere i måden, pengene fordeles på.

Men jeg vil også forsvare, at nogle børn og børnefamilier har et større behov for hjælp end andre. Det er en solidaritet, jeg ikke giver køb på.

sb