Debat: Ja, der er plads til forbedringer og erkende at der er truffet en forkert beslutning

Svar på debatindlæg om ældreområdet/Rosengården fra Jan Fischer og Marianne Kirkegaard.

»Som pårørenderåd ved plejecenteret Rosengården har vi tidligere ytret vores utilfredshed med indførelsen af en central vasketøjsordning, som har medført krøllet, krympet og plettet vasketøj, og besparelser på plejecentrene, hvor værdighedsmidler og klippekortsordninger er fjernet.

Såvel SÆ-udvalgets formand, Jan Fischer som næstformand Marianne Kirkegaard har i Adresseavisens debatforum på Facebook kommenteret vores indlæg bl.a. under overskriften, at vi maler et for sort billede af ældreområdet! Begge politikere nævner, at de har rullet flere af besparelserne tilbage. Hvor ville det dog være dejligt, hvis I vil være mere specifikke i forhold til, hvad det er der er rullet tilbage?

Syddjurs Kommune bevilligede i budget 2021 ca. 4 mio. kr. i alt til plejecentrene. Ifølge vores viden blev halvdelen af dette beløb brugt til at afvikle budgetmæssige overskridelser på de andre centre. Selvfølgelig skal der være plads til økonomiske udsving på de enkelte centre, men sker der overskridelser år efter år, må der være noget galt. Rosengården har været dygtige til at overholde budgetterne. Derfor motiverer solidaritetsprincippet ikke til, at det enkelte center overholder egne budgetter.

Marianne Kirkegård nævner, at langt størstedelen af beboerne og pårørende er tilfredse med den hjælp de får – det fremgår af tilsynsrapporterne. Det har vi også læst, men vi læser også i Årsberetning 2020 for Det kommunale tilsyn på plejecentre i Syddjurs Kommune, at »Flere pårørende såvel som borgere beklager den nuværende vasketøjsordning og ønsker at gå tilbage til den oprindelige ordning, som de angiver var meget velfungerende.«

På byrådets møde den 23.6.21 (pkt. 804) blev rapporterne gennemgået, som et orienteringspunkt, suppleret med eksempler på borgerudsagn. Udsagnet: »Vasketøjsordningen er det eneste, jeg er utilfreds med og som jeg ikke synes fungerer. Jeg får så meget misfarvet tøj tilbage« - eller »Tøjvasken er udliciteret til et eksternt vaskeri, og borgerne skal undvære deres tøj i 14 dage, og så kommer det ødelagt tilbage« blev dog ikke nævnt. SÆ-udvalgsformanden nævnte bl.a. under kommentarer fra ældrerådet, at personalet har meget at se til, at der mangler personale især om aftenen og at der er problemer med vasketøjet, og supplerede med »men det har vi delvis gjort noget ved.« Under udsagn fra pårørende blev det nævnt, at de også rejser kritik af vasketøjsordningen, tilføjet SÆ-udvalgsformandens kommentar »som vi har gjort noget ved.« Fremlæggelsen handlede udelukkende om plejecentrene, og vi undrer os over fremstillingen, der kan tolkes som om, at vasketøjsordningen er ved at blive løst. Dette gælder kun for hjemmeboende borgere.

I forbindelse med den virtuelle debat på Facebook skriver SÆ-udvalgsformanden, at kommunen har en kontrakt om en vis mængde vasketøj, og at der foregår en undersøgelse af, om vi får det vi skal. Tilsyneladende kan der ikke diskuteres andre løsninger end at vasketøjet skal sendes afsted til et vasketøjsfirma. Hvornår fortryder politikerne beslutningen om udlicitering og trækker ordningen tilbage – eller påberåber misligholdelse, så der igen bliver tilfredse borgere og pårørende? - præcis som det er sket med madordningen. Ifølge vores viden er den daglige besparelse minimal, men der mangler penge til etablering af et vaskeri på Plejecentret Lillerup. Et alternativ kunne jo være at lade de nuværende vaskerier på de øvrige centre overtage vasketøjet fra Lillerup, og derved beholde opgaven inden for kommunen.

Jævnfør Adresseavisen i uge 32 vil både Socialdemokratiet og Venstre tilføre ældreområdet flere penge. Det vil vi se frem til! Som også ældrerådet påpeger, er der behov for flere ressourcer både økonomisk og personalemæssigt. F.eks. oplever vi, at beboere er begyndt at opholde sig i sengen det meste af dagen for ikke at være i vejen. Af rapporterne fremgår det, at især om aftenen, har personalet for travlt. Der er for lidt personale, og det kan godt mærkes, at der er skåret ned. Vores oplevelse er, at personalet gør, hvad de kan for at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne, inden for de rammer politikerne har afsat. Vi bliver mødt med venlighed og imødekommenhed, og vi håber, at SOSU-assistenter og – hjælpere forbliver i mange år på arbejdspladsen, så beboerne kan opleve kontinuitet i plejen. Der spares indirekte penge ved at undgå løbende oplæring af en stor gruppe personale. Gode arbejdsvilkår er imidlertid nødvendige, hvis personaleflugt skal undgås. Man kan ikke organisere sig ud af alting, og lovord og roser har sin begrænsning. Flere personaleressourcer er nødvendige, hvis det skal lykkes. Vi glæder vi os derfor til, at politikernes erkendelse af nødvendigheden af ressourcer til ældreområdet, omsættes til handling.«