Debat: Minimumsnormeringer med vægt på sårbare og udsatte

Forældre, politikere, pædagoger, foreninger, bedsteforældre. Mange har ført en årelang og vellykket kamp for at indføre minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer.

Det var derfor en glædelig milepæl, da regeringen og støttepartierne valgte at indføre minimumsnormeringerne. Flere hænder, mere tryghed, bedre kvalitet. Det nationale krav er minimumsnormeringer på kommuneniveau fra 2024, men i Aarhus har vi valgt at fremrykke minimumsnormeringerne allerede fra 2022 – igen på kommuneniveau.

Det betyder, at normeringerne opgøres som et gennemsnit på tværs af dagtilbud. Indtil videre.

Mit ønske er, at det skal være på dagtilbudsniveau, ja gerne helt ned til den enkelte afdeling, så enhver vuggestue eller børnehave har pædagogiske medarbejdere svarende til minimumsnormeringerne. Så langt er vi endnu ikke, selvom vi er på vej.

Alle aarhusianske dagtilbud har modtaget penge til minimumsnormeringer. Samlet set er dagtilbuddene tildelt cirka 72 millioner kroner i 2021. Næste år stiger det til cirka 110 millioner kroner, der stammer fra både staten og Aarhus Kommune.

Samtidig med ønsket om minimumsnormeringer, har vi i byrådet også et ønske om at fordele pengene, så børn med størst behov også får størst hjælp.

Et stort flertal i byrådet udtrykte før sommerferien ønske om, at den nye budgetmodel lægger vægt på sociale normeringer. Derfor omfordeler vi cirka 100 millioner kroner ud af et budget på mere end 2 milliarder, så vi kan få flere pædagogiske medarbejdere de steder, hvor børnene har det sværest.

Sociale normeringer bliver fordelt med blik for, om barnet er i en sårbar og udsat position. Det kan være et barn, som er født for tidligt og har forhøjet risiko for motoriske udfordringer, eller et barn fra et hjem med forældre uden uddannelse og problemer med misbrug.

Sociale normeringer favner bredt de udfordringer, som børn har. Når vi tidligere ikke har taget højde for at nogle dagtilbud har mange børn, hvor børnene har brug for endnu mere tid, støtte og hjælp, så har det presset dagtilbud med mange sårbare og udsatte børn. Med den nye budgetmodel bliver pengene i stedet fordelt på en ny og mere social retfærdig måde.

Budgetterne er vokset med minimumsnormeringer over flere år. Det gør de også næste år. Men i byrådet står vi på mål for, at det sidste trappetrin med minimumsnormeringsløft bliver fordelt, anderledes end vi plejer, så nogle dagtilbud også oplever at skulle aflevere en smule til andre dagtilbud, hvor løftet bliver større.

Samtidig hører det også med, at dagtilbudsbudgetter løbende justeres hvert år, så det er ikke ukendt, selv om vi nu tildeler en større andel til udsatte og sårbare børn. Samtidig er har den enkelte dagtilbudsleder og bestyrelsen råderum og ret til at prioritere, hvordan pengene fordeles mellem afdelingerne.

Med den nye budgetmodel er vi tættere på at opfylde ambitionen om at fordele pengene, så børn med størst behov også får størst hjælp. Det er en investering i gode børneliv.