Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Billigst er ikke altid bedst, Marianne Kirkegaard...

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

»Vi kan ikke undgå at undre os over, at man som politikker er stolte af den service, der er på ældreområdet uden, at man har undersøgt, hvad det lave budget pr borger, betyder for de medarbejdere, der skal yde hjælpen hos borgerne og ikke mindst for de borgere, der har brug for vores hjælp.

Borgere der bliver ældre og mere svækkede, som samtidig ønsker at blive i deres eget hjem

Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at der er tilfredshed på de fleste ting, der spørges ind til, det kan vi ikke være uenige om, men det kan ikke stå alene, I er nødt til at se bag om resultatet.

Det er svært for os at forstå, at man som politiker ikke kan se, at det vil have indflydelse på både borgerens og medarbejderens hverdag, at opgaven skal løses på så skrabet et budget, som man har tildelt området i Syddjurs Kommune.

Vores arbejdsmiljø og trivsel er under pres, hvilket den puls-måling, der for nylig er foretaget, også tydeligt viser.

Ved I politikere overhovedet, hvor pressede medarbejderne på området er?

Der er ofte, ikke efter vores og borgernes mening, visiteret tid nok til at afhjælpe de behov borgerne har fået visiteret. Ligeledes er der ikke køretid nok afsat til at komme fra borger til borger. Personalet stresser afsted for at kunne nå tingene, de når ikke at holde deres pauser, fordi den tid bruges på borgerbesøg, som ikke kan nås. Det kan være svært at have borgeren i fokus, når visiteringerne gøres op i minutter. Vi skal se og imødekomme det menneske, vi kommer til den pågældende dag og ikke bare minutterne. Det har afgørende betydning for både borgeren og medarbejderen.

I Syddjurs Kommune har det altid heddet »med borgeren i centrum«. Men det kan være svært at leve op til det i en travl hverdag.

Medarbejderne har valgt deres uddannelse ud fra et ønske om at gøre det bedste for de borgere de kommer hos. Men lige nu går rigtig mange af os hjem med ondt i maven, fordi vi ikke føler at vi har gjort nok for den enkelte borger. Det kan vi ikke holde til i længden og det kan vi ikke være bekendt overfor borgerne.

Et eksempel kan være, at vi får ekstra ydelser fra f.eks. Sygeplejen. De skal nås med blot en ekstra tildeling på 1 minut, oven i de 5 minutter vi har i forvejen. Det gælder også, hvis det er øjne der skal dryppes og ordinationen lyder på, at der skal gå 5 minutter imellem præparaterne. Visiteringen er stadigvæk kun på 5 minutter til eks. påsætning af støttestrømper + 1 min til eks øjedrypning af 2 øjne med 3 forskellige præparater. Det er ikke godt nok.

På plejecentrene, er der ligesom i hjemmeplejen, taget en politisk beslutning om at udlicitere vask af beboernes tøj. Beslutningen blev ifølge politikerne truffet for at frigøre flere ressourcer til plejepersonalet.

Det kunne vi som personale kun være glade for, at de tænkte på efter, at rigtig mange medarbejdere på plejecentrene var blevet opsagt p.g.a udligninger af fordelingsnøgler og besparelser. Plejetyngden var steget og skulle nu løftes af færre medarbejdere.

Det har dog haft den direkte modsatte effekt. Aldrig har plejepersonalet brugt så meget tid på opgaven, og aldrig har kvaliteten af tøjvasken været så ringe. Der har været rigtig mange pårørende og borgerklager over plettet, ødelagt tøj og tøj der er blevet helt væk. Tidligere havde vi ansat dygtige medarbejdere på de fleste plejecentre, som løste denne opgave til alles fulde tilfredshed. Så det er en ommer kære politikere.

Nu er det sommer, og medarbejderne har knoklet igennem i rigtig lang tid. Der har igennem ferieperioden været planlagt med ekstra vagter på fridage, flere har haft tidligere indmøde for at nå alle borgerne. Der har været frygt for måske få inddraget deres ferie. I hjemmeplejen løber medarbejderne endnu stærkere, for nu er der også sommerhusborgere, og det er ikke til at rekruttere afløsere.

Vi har gennem de sidste mange år været udsat for budgetnedskæringer og effektiviseringer på vores område. Det kan godt være, at man som politikere påpeger, at vi har fået tilført flere penge, når der kom flere borgere, der har brug for hjælp. Men når I så tager dem med den anden hånd i de endeløse besparelser I samtidig har påført området, så ender vi jo ud med en flad budgetkurve til opgaveløsningen hos flere borgere, og så må der løbes meget hurtigere for at nå opgaverne, og det er der vi er nu.

Medarbejderne har valgt deres uddannelse ud fra et ønske om at gøre det bedste for de borgere de kommer hos. Men lige nu går rigtig mange af os hjem med ondt i maven, fordi vi ikke føler at vi har gjort nok for den enkelte borger. Det kan vi ikke holde til i længden og det kan vi ikke være bekendt overfor borgerne.

Man kan presse medarbejderne så meget, at det vil komme til at koste på sygefraværet i stedet for, og det er der vel ingen der ønsker.

Det kan også komme til at betyde, at medarbejderne vælger at søge væk fra Syddjurs, og i de rekrutteringsudfordringer vi står i, er det absolut heller ikke optimalt.

Både rekrutteringsudfordringerne og et øget sygefravær vil komme til at ramme ind på et af de punkter, der ikke er borgertilfredshed med, nemlig for mange forskellige medarbejdere i den enkelte borgers hjem

Så det vi tror, man som politiker er stolte af er, at Syddjurs Kommunes kassebeholdning nu ikke er så presset, som den har været, blandt andet på grund af de meget lave omkostninger, set i forhold til de fleste andre kommuner i landet, Syddjurs har valgt at bruge pr. borger over 65 år. Men er det det, vi som kommune vil være kendt for, eller skal vi være kendt for at være kommunen, der vægter arbejdsmiljø, trivsel og borgernes selvbestemmelse højest?

Vi kan nu læse, at der nu er politikere, der nu lover flere penge til området. Vi håber på, at det ikke kun er, fordi det er valgår, men fordi politikerne endelig har forstået, at det er en nødvendighed at få tilført et højere budget til vores område.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.